Artikel top billede

Topforskere: Vi forhindres i at anvende cloud

Forskerne i partikelfysik-centeret CERN ser enorme muligheder i cloud computing, men kan ikke få lov. Se hvorfor.

Computerworld News Service: Forskerne ved det europæiske center for forskning i partikelfysik Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire (CERN) i Geneve afholdes fra at anvende cloud computing i væsentlig grad på grund af forsinkelsen i etableringen af en europæisk juridisk ramme for databeskyttelsen.

I en præsentation ved Cloud Computing World Forum i London i forrigeuge sagde Bob Jones, der er leder af CERN openlab, at det forsinker anvendelsen i det videnskabelige miljø, at det ikke er lykkedes Europa-Kommissionen at få klare retningslinjer på plads med hensyn til databeskyttelsen inden for cloud computing.

"Vi samarbejder med high-tech-virksomheder, industrielle virksomheder og EU-myndigheder og vores konklusion er, at den lovgivningsmæssige ramme skaber en barriere," siger Jones.

CERN er klar over fordelene ved cloud computing. Organisationens eksisterende europæiske datacentre håndterer på nuværende tidspunkt årligt op til 15 petabyte fordelt på 100.000 CPU'er, og det udgør endda kun 20 procent af den samlede mængde data, der genereres af partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC).

Kun én procent gemmes

Faktisk genererer LHC's fire største eksperimenter - Atlas, LHCb, ALICE (A Large Ion Collider Experiment) og Compact Muon Solenoid - omtrent en petabyte rå data per sekund, men kun cirka én procent af disse data gemmes, forklarer Jones.

Derfor er CERN ivrig efter at udforske, hvordan cloud computing kan hjælpe til at håndtere de enorme datamængder.

Det er også baggrunden for CERN's deltagelse i partnerskabet Helix Nebula - the Science Cloud, der blev lanceret tidligere i år.

Med dette initiativ vil CERN få adgang til mere regnekraft til behandling af data fra sit Atlas-eksperiment, der er designet til at observere fænomener, der involverer store partikler, og som muligvis kan kaste lys over nye teorier inden for partikelfysik.

"CERN's computerkapacitet er nødt til at holde trit med mængden af data fra Large Hadron Collider og vi anser Helix Nebula - the Science Cloud for at være en fremragende måde at samarbejde med erhvervslivet om at imødegå denne udfordring," udtalte Frédéric Hemmer, der er chef for CERN's it-afdeling, tilbage i marts.

Jones fortæller, at CERN nu vil gå i gang med et pilotprojekt på to år, der vil involvere at flytte data mellem kommercielle cloud-datacentre og organisationens egne offentligt finansierede datacentre.

Han fremhæver, at CERN ikke har nogen planer om at afvikle sine eksisterende systemer, men derimod ønsker at samle de to i et hybridt cloud-økosystem.

I denne pilotfase vil der blive udrullet projekter med det formål at analyse funktionalitet og ydelse.

Da CERN på nuværende tidspunkt konstant anvender 150.000 CPU'er samtidigt, står det ifølge Jones endnu ikke klart, om det overhovedet er muligt at skalere cloud-løsningerne op i en størrelse, der kan opfylde CERN's behov.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere