Artikel top billede

Afsløring: Her er Apple-butikkernes succesformular

En række af hemmelighederne bag de succesrige Apple Stores er blevet afsløret.

Du har sikkert ikke lagt mærke til det.

Men hvis du besøger en af de officielle Apple-butikker, er skærmene på alle computerne indstillet i en 70 graders vinkel, når butikkerne slår dørene op om morgenen.

Og det er ikke blot, fordi computeren ser godt ud, når skærmen står i den vinkel.

Nej, det er et salgstrick, der er mere snedigt end som så, fortæller Carmine Gallo, der er forfatter til flere bøger om Apple, i erhvervsmagasinet Forbes.

Han har gennem det seneste år nøje studeret den oplevelse, som Apple giver kunderne i sine officielle Apple Stores, og her har Carmine Gallo fået bekræftet antagelsen om, at Apple er en virksomhed, hvor perfektionismen er i højsædet.

Justerer vinklen med app

Det kommer ikke mindst til udtryk ved, at medarbejderne ikke bare skal pudse og polere maskinerne hver morgen.

De skal også sørge for, at computerskærmene altid har en vinkel på præcis 70 grader, og medarbejderne har en særlig app på deres iPhone, der hjælper dem med at ramme præcis den rette vinkel.

Det skyldes, at Apple gerne vil have forbrugerne til at røre ved produkterne - og ikke mindst tage dem i brug. Og Apple har tilsyneladende erfaret, at når skærmen står i en vinkel på 70 grader, så føler kunderne sig draget til at række ud efter skærmen og indstille den i en vinkel, der netop passer dem.

Kunderne skal føle ejerskab

Ifølge artiklen i Forbes adskiller Apple-butikkerne sig fra de store elektronikkæder ved, at målsætningen ikke er, at alle kunder skal forlade butikken med et produkt under armen.

Tværtimod indbyder Apple kunderne til at komme og bruge produkterne. Surfe på nettet med computerne, lytte til musik på iPod'en og downloade apps til iPad'en. Alt sammen for at de skal opbygge et bånd til virksomheden og en ejerskabsfornemmelse over for produkterne.

Den tankegang er bygget ind i hvert eneste aspekt af den oplevelse, som kunderne får i butikkerne, fortæller Carmine Gallo.

Ikke røre kundens computer

Eksempelvis er en del af konceptet, at kunderne kan komme ind i butikken og få hjælp til at bruge en Mac, og her har de ansatte strenge ordrer om, at de aldrig må røre den computer, kunden sidder ved, før de har spurgt om lov.

I stedet skal de ansatte guide kunderne til selv at finde løsningen, hvilket ifølge Apple-tankegangen sikrer, at kunden opbygger et personligt forhold til produktet og i sidste ende en loyalitet over for brandet, fortæller Carmine Gallo.

Læs også:

Farvel til Steve Jobs - her er hvad du kan lære af ham




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere