Den evige krig mellem Apple- og Microsoft-fans fortsætter - selv om vi har lagt Apples grundlægger, Steve Jobs, i graven.
De melodiske satirikere hos Epic Rap Battles of History har lavet en video, hvor de to kamphaner uddeler lyriske slag til hinanden - over og under bæltestedet. Jobs-figuren vil for eksempel gerne vide, hvorfor Gates har opkaldt sit firma efter sin penis.
Og så fyger det ellers med velkendte punchlines mellem de to gamle nørder.
Steve Jobs: "All the people with power to create, use Macs".
Bill Gates: "Well, people with jobs - use PCs".
Se hele skænderiet mellem Jobs og Gates - med gæsteoptræden af Linux - i videoen nederst.
EpicRapBattlesOfHistory har mange andre dyster mellem historiske og fiktive personer. For eksempel Darth Vader mod Hitler og Gandalf mod Dumbledore.