Artikel top billede

Arrow Danmark: Vi spytter selv marketingpenge i kassen

Distributøren Arrow ECS har sit eget marketingselskab, og når der laves marketingkampagner for leverandører og forhandlere, så "spytter Arrow også selv i kassen," fortæller direktøren.

Arrow ECS Denmark har afleveret et "tilfredsstillende" regnskab for 2011. Tilfredsstillende fordi omsætningen stiger, og selskabet tjener penge.

Marketingselskabet IP Vista, som Arrow ejer 100 procent tjener til gengæld ikke penge. Men det er selvfølgelig særdeles bekvemt for Arrow, at have sit eget marketingsselskab.

"Vi klarer al marketing in house, og selskabet arbejder også med telemarketing, hvor medarbejderne ringer ud for både forhandlere og leverandører. Omkostningerne til den slags 'direct' marketingaktiviteter bliver taget ud af leverandørernes budgetter, og vi spytter også selv noget i kassen," fortæller Henrik Resting-Jeppesen, direktør for Arrow ECS Denmark.

Når man ser på Arrows regnskaber, så er tendensen en forholdsvis konstant stigende omsætning og indtjening. Hemmeligheden bag det er ifølge direktøren, at Arrow har en del agenturer, som distributøren har siddet på i mange år.

"Derfor har vi ret store markedsandele, og hvis markedet så stiger en fem-syv procent, så stiger vores markedsdel tilsvarende, og nu har markedet været ret konstant de sidste par år. Omvendt rammer det selvfølgelig også hårdt, når markedet falder," forklarer Henrik Resting-Jeppesen.

Han tilføjer, at gode resultater også i høj grad er et spørgsmål om at have de rigtige medarbejdere og helst med høj anciennitet, og sådan nogle har Arrow mange af ifølge Resting-Jeppesen.

Tjente en anelse mindre

På trods af, at Arrows omsætning steg fra 2010 til 2011, og at bruttofortjenesten blev øget med 10 millioner kroner, så tjente virksomheden en anelse mindre end i 2010.

"Dels betalte vi 800.000 kroner mere i skat, dels er vi virksomhedsmæssigt med i et EMEA 'set up', der betyder, at selskabet er med til at betale for store fælles arrangementer og udviklingsprojekter, som for eksempel den cloud-satsning, som finder sted i London i begyndelsen af juli måned," siger Henrik Resting-Jeppesen.

Han vil ikke fortælle mere om cloud-initiativet, men rent økonomisk er det sådan, at udgifterne bliver betalt i 2011 og i 2012, mens indtægterne lader vente på sig.

"Selvfølgelig forventer vi, at sådanne initiativer skal give indtægter, men vi vil tidligst se dem fra næste år. Udgifterne kommer i 2011/12, og så håber vi, at indtægterne følger i de kommende år," siger Henrik Resting-Jeppesen.

Når det gælder konkurrencen, så synes Henrik Resting-Jeppesen ikke, at Arrow har "nærmeste konkurrenter".

"Derimod har vi mange mindre konkurrenter i form af forskellige distributører på de mange brands, vi har," siger han, men vil dog ikke sætte navn på konkurrenterne.

Her er Arrows konkurrenter

Nu er det ikke nogen hemmelighed, hvem der distribuerer hvad, så CRN kan godt sætte navn på et par af Arrows konkurrenter.

Eksempelvis er Arrow store på storage, og det samme er SEC DataCom, Actebis og Tech Data. Når det gælder produkter inden for sikkerhed, så stiller firmaer som Infinigate og Computerlinks gerne op i ringen mod Arrow, mens Actebis, Dell og Tech står klar til at konkurrere, når det handler om servere.

 Når det gælder produkter inden for sikkerhed, så stiller firmaer som Infinigate og Computerlinks gerne op i ringen mod Arrow, mens Actebis, Dell og Tech Data står klar til at konkurrere, når det handler om servere.

I kraft af, at Arrow ECS som en børsnoteret amerikansk virksomhed, er underlagt strenge regler, vil direktøren slet ikke udtale sig om forventningerne til indeværende regnskabsår.

I regnskabet kan man læse, at forventningerne til 2012 ligger på niveau med forventningerne til 2011.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering