Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Forsker: E-mailens historie skal skrives om

Forsker bedyrer, at e-mailen blev opfundet af 14-årig i 1978.

Computerworld News Service: I strid med en del modbeviser hævder den berømte filosof og professor i lingvistik Noam Chomsky, at e-mail blev opfundet i 1978 af en fremmelig 14-årig.

"Faktaene er ubestridelige," skriver Chomsky i en pressemeddelelse.

Noam Chomsky hævder, at V.A. Shiva Ayyadurai opfandt e-mailen i 1978 i amerikanske New Jersey som del af et sommerprojekt med at digitalisere det interne postsystem på et sygehus.

Chomskys kommentarer kommer i kølvandet på en ophedet debat angående sandheden om hvem, der egentlig opfandt e-mail.

Debatten skyldes ikke mindst en artikel i Washington Post i februar, hvor Ayyadurai også blev beskrevet som opfinderen af e-mail.

Sproget beviser det

Chomskys argument går hovedsageligt på det sproglige.

Han fremhæver, at begrebet "email" ikke blev anvendt, før Ayyadurai brugte det.

I 1978 introducerede Ayyadurai udtrykket "email" til at beskrive det program, han havde udviklet som en elektronisk udgave af et internt postsystem på kontorer og i organisationer.

Ayyadurai indgav sin kode til U.S. Copyright Office, som i 1982 gav ham copyright på udtrykket som navnet på hans program, EMAIL.

Med inspiration i de klassiske interne postsystemer i organisationer specificerede Ayyadurai adskillige af de funktioner, der er almindelige i e-mailsystemer i dag såsom indbakke, carbon copy, videresend, svar, adressebog, grupper og kvittering for modtagelse.

Her er modbeviserne: Så gammel er mailen faktisk

Men ifølge de fleste beskrivelser af internettets historie var der elektroniske postsystemer i brug lang tid før 1978, skriver internet-historiker Ian Peter.

Det første elektroniske postsystem var implementeret på enkelte computere, der hver især havde flere brugere, bemærker Ian Peter.

På daværende tidspunkt foregik processen med at sende en af de andre brugere en elektronisk meddelelse ved, at et program placerede meddelelsen et sted i modtagerens filmappe, hvorfra den kunne læses.

Denne filmappe blev ofte kaldt mail eller på dansk: post.

Massachusetts Institute of Technologys program Mailbox tilbød denne funktionalitet i 1965.

I takt med at flere computere blev koblet sammen i USA's forsvarsministeriums Arpanet, der var forgængeren til internettet, fik brugerne behov for at sende beskeder frem og tilbage mellem de forskellige computere.

Ingeniør Ray Tomlinson hos Bolt Beranek and Newman (BBN) udviklede et adresseformat i 1972, der gjorde det muligt at sende meddelelser på tværs af Arpanet mellem de forskellige computere.

Dette adresseformat, der stadig anvendes i dag, består af et brugernavn, efterfulgt af tegnet @ (snabel-a), efterfulgt af navnet på computeren eller netværket.

Dette system blev anvendt af hundredvis af Arpanet-brugere i 1974.

Det er det, at BBN har udråbt sig selv som opfinder af e-mail, der har fået Chomskys sind i kog.

Han kalder virksomhedens påstande for "barnlige raserianfald fra insidere i branchen."

På trods af at det var Ayyadurai, der opfandt udtrykket "email", var der ifølge en ny artikel i magasinet Boston ikke mange af dem, der arbejdede med Arpanet, der havde hørt om Ayyadurai og hans program.

Sådanne kontroverser om tilblivelsen af den ene eller anden teknologi er ikke noget nyt.

Derudover kan det næppe overraske, at den slags opstår, når man ser på, hvordan gradvis udvikling lader til at være en naturlig del af enhver teknologisk nyskabelse.

Tidligere i år førte Matthew Inman, der står bag det komiske website Oatmeal, og Alex Knapp, der skriver en klumme i Forbes, en ophedet debat over internettet angående spørgsmålet, om Nikola Tesla kan siges at være opfinder af vekselstrøm samt hvilken rolle, han spillede i andre opfindelser.

Chomsky er institute professor og professor emeritus ved MIT's Department of Linguistics and Philosophy.

Han var Ayyadurais vejleder på et tidspunkt, da Ayyadurai studerede ved MIT i starten af 1980'erne.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere