Artikel top billede

Apple skal betale bøde for 4G-vildledning i Australien

Apple skal nu betale en millionbøde for at love kunderne 4G i den nye iPad, selv om den kun fungerer på amerikanske 4G-net.

I forbindelse med lanceringen af den nye iPad var der stor forvirring om, hvorvidt tavlecomputeren kunne bruges på europæiske 4G-net. Apple brugte betegnelsen 4G i sin markedsføring - også i Danmark - men den nye iPad bruger frekvenserne 700 Mhz og 2100 Mhz, som er anderledes end de europæiske frekvenser. I Danmark kører de første 4G-net på 1.800 og 2.600 Mhz.

Nu har Apple fået en millionbøde i Australien for sit falske løfte om 4G. Apple skal betale en bøde på omkring 12,7 mio kr. for vildledende markedsføring. Det skriver den australske avis The Age.

"Den nye iPad har Wi-Fi og 4G", lød budskabet fra Apple, og det har fået Australian Competition & Consumer Commission til at udstede bøden.

Telstra har det eneste 4G-net i Australien, og de kører med 1.800 Mhz ligesom i Danmark. Her kan iPad altså ikke bruges.

Apple har tidligere lovet, at man vil betale pengene tilbage til australske kunder, der føler sig snydt. Apple vil også ændre sit informationsmateriale, så det fremgår tydeligere, at 4G-funktionen ikke kan bruges i Australien.

Men det var altså ikke nok for den australske konkurrence-myndighed. Bøden mangler stadig at blive bekræftet af en australsk domstol. Her venter man på oplysninger om, hvor mange 4G-modeller der er solgt i Australien. Indtil videre har Apple nægtet at udlevere disse oplysninger.

Hvis man læser det, der er skrevet med meget småt på Apples amerikanske produktside, fremgår det at 4G LTE kun fungerer med AT&T og Verizon i USA og Bell, Rogers og Tellus i Canada. Brugere i resten af verden må undvære 4G.

Til gengæld understøtter den nye iPad både HSPA+ med 21 Mbit/s og den nyere DC-HSPA+, hvor hastigheden er den dobbelte. Men her er der altså tale om 3G og ikke 4G.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis