Artikel top billede

Sikkerhedsfirma: Vi har tabt til super-malware

Stuxnet, Duqu og Flame er alle suset under sikkerhedsfirmaernes radar, selvom de har ligget inde med malware-programmerne i årevis. Stor fiasko, lyder det fra branchen selv.

Læs også:
Her er verdens hidtil allerværste virus

Google advarer mod 'statssponsorerede' angreb

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame

Der er ikke mange dage siden, at Flame blev udråbt til den farligste virus nogensinde, og efter den opdagelse har antivirus-leverandører konstateret, at de i flere år har ligget inde med eksemplarer af den malware.

Vel og mærke uden at handle eller reagere.

"Det er en stor fiasko for hele antivirus-industrien," lyder kommentaren nu fra chefen i sikkerhedsfirmaet F-Secure, Mikko Hyppönen.

Efter eget udsagn har F-Secure haft Flame-trojaneren i deres system siden 2010, hvilket ifølge Mikko Hyppönen viser, at sikkerhedsindustrien har fejlet.

Og der er som bekendt ikke første gang, at der har ligget en kompleks virus og gemt sig i antivirus-firmaernes systemer.

Både Stuxnet og Duqu er eksempler på en lignende situation. De ondsindede programmer er ligeledes sluppet igennem nettet, fordi de har set harmløse ud på overfladen.

Fælles for de tre malware-programmer er, at der har været vedhæftet digitalt signerede komponenter til dem.

"Flame er signeret med falske Microsoft-certifikater, som får programmerne til at ligne troværdige applikationer, og helt uvant har bagmændene ikke beskyttet deres super-malware med de typiske tricks i form af kompileringsprogrammer til at mørklægge det kriminelle forehavende," lyder det fra F-secure.

"I stedet er Flame forklædt som en uskyldig forretningsdatabase-applikation med SQLite, SSH og LUA biblioteker."

Superliga-programmer

Han peger dog samtidig på, at Stuxnet, Duqu og Flame ikke er almindelige programmer, men programmer, der angivelig er udviklet af en efterretningstjeneste som en del af hemmelige operationer.

Sådan løser vi problemet

"Det faktum, at malwaren undgik antivirus-leverandørerne viser, hvor dygtige bagmændene er, men også at forbrugerrettede antivirus-produkter kommer til kort imod målrettet malware udviklet af nationalstater med enorme budgetter," siger den finske direktør.

Løsningen er samarbejde

Hos sikkerhedstjenesten DK-CERT er man glad for sikkerhedsfirmaets udmelding, men også klar med et krav om højere sikkerhed.

"Den kode, der smutter igennem nåleøjet, er naturligvis den, der er lavet af dygtige folk, men det er for så vidt ligegyldigt om den stammer fra efterretningstjenester eller andre steder, den skal findes af sikkerhedsprogrammerne," siger Shehzad Ahmad, der er chef for DK-CERT.

"Men det er godt at høre, at man har fundet problemet, for der er problemer med sikkerhedsprogrammerne, som de fungerer i dag," fortsætter han.

Og han bringer samtidig et forslag til en løsning videre til branchen.

"Et tættere samarbejde mellem sikkerhedsfirmaerne kan være en nødvendighed for at opnå de ønskede resultater, også selv om de er konkurrenter. Det er ingen undskyldning, at de ondsindede programmer er udviklet at dygtige folk," siger Shehzad Ahmad.

"Det fornemmeste mål må være, at de ikke overser så farlige programmer. Men det kræver tid og ressourcer, og derfor kan et tættere samarbejde være en fordel."

Læs også:
Her er verdens hidtil allerværste virus

Google advarer mod 'statssponsorerede' angreb

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering