Artikel top billede

Steve Jobs-dødtrussel mod Android kan bruges mod Apple

Den afdøde Applechefs løfte om at "tilintetgøre" Android for enhver pris indgår nu formelt i Apples patentslagsmål med Motorola.

Patentsagen mellem Apple og Motorola får nu tilført en god portion ekstra kollorit.

Motorola har nemlig fået dommerens velsignelse til at benytte citater fra afdøde Steve Jobs omhandlende hans mening om Android. Og Jobs forsøgte hverken at nedtone sit mishag eller på nogen måde udglatte sine holdninger til det konkurrerende operativsystem.

"Jeg vil tilintetgøre Android, for det er et stjålet produkt. Jeg er villig til at føre atomkrig over det her," sagde han blandt andet i den biografi, som han lod skrive i perioden op til sin død sidste år.

Apple havde forsøgt at få brugen af rasende Jobs-ciater fra biografien bandlyst i retten, fordi man frygtede, at de ville sætte firmaet i et dårligt lys, skriver Reuters.

Men dommeren ved den ret i Chicago, hvor patentslagsmålet mellem Apple og Motorola i første omgang udspilles, gav Apple en kurv.

Apple havde bedt om, at enhver brug af Jobs-biografien blev forhindret under retssagen "for at undgå potentielt forudintagethed mod Apple, hvis Motorola får lov at appelere til juryens følelser," hed det i Apple-advokaternes anmodning.

I en kort kendelse udsendt i torsdags blev den begæring affejet af dommer Richard Posner.

Kendelsen betyder, at Motorola nu frit kan anvende alle de Steve Jobs-citater i retssagen, man måtte have lyst til. Muligvis vil det også gælde følgende passus, som er hentet fra biografien, hvor Steve Jobs taler videre om Googles "tyveri":

"Om jeg så skal bruge mit sidste døende åndedrag, om jeg skal bruge hver en cent af Apples indestående på 40 milliarder dollars i banken, så vil jeg gøre denne uret om".

Dommeren gav ikke nogen begrundelse for at afvise Apples ønske om at udelukke Jobs-citater i retssagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere