Artikel top billede

Facebook vil åbne for yngre brugere

Nu skal de yngste børn også lukkes ind på Facebook.

Facebook arbejder på en løsning, som skal give børn under 13 år sikker adgang til det sociale netværk. Det melder Wall Street Journal. I øjeblikket tester man flere muligheder, herunder at barnets konto bliver knyttet til forældrenes profil, så de kan bestemme, hvem børnene må være "venner" med. Forældrene kan også kontrollere, hvilke applikationer børnene skal kunne benytte.

Lige nu er det ikke tilladt at bruge Facebook, hvis man er under 13 år. Men mange børn lyver om deres alder og bruger alligevel det sociale netværk.

Det kan bringe Facebook i konflikt med den amerikanske lovgivning, som kræver forældrenes samtykke inden sites kan samle personlige data om børn. Nu ønsker Facebook at få ryddet op og få styr på de mange børn under 13 år, der allerede tumler sig på tjenesten.

Samtidig er der en mulig ny indtægtskilde for Facebook. Flere af de nye funktioner betyder at Facebook og selskabets partnere kan opkræve penge hos forældrene for de spil og andet underholdning, som børnene bruger.

"Det er meget svært at håndhæve aldersbegrænsninger på nettet, især når forældrene faktisk ønsker at deres børn skal have adgang til indhold og tjenester online," lyder kommentaren fra Facebook til Wall Street Journal.

Ifølge Consumer Reports er der allerede 7,5 millioner børn under 13 år på Facebook og mindst fem millioner af dem er under 10 år. En anden undersøgelse fra Microsoft Research viser, at 36 pct. af forældrene er klar over, at deres børn har meldt sig til Facebook selvom de er under 13 år, og mange af forældrene har ligefrem hjulpet børnene med dette.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg sagde allerede for et år siden, at mindre børn også skal have lukkes ind i det sociale netværk.

Facebook kræver at man skal oplyse sin fødselsdato når man tilmelder sig, men det bliver ikke kontrolleret om denne oplysning faktisk er indtastet korrekt. Så det er nemt at snyde med alderen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer