Artikel top billede

Når crowdfunding fejler: To millioner kroner forduftet

Smarte HD-briller var lidt for smarte. Samlede to millioner kroner fra spændte brugere sidste år. Hvor blev brillerne af?

Platforme som Kickstarter og IndieGogo oplever stigende interesse for tiden. Ikke mindst efter det lykkedes at samle over 50 millioner kroner fra enkeltpersoner til et firma, som ingen investorer ellers ville kaste penge efter.

Men crowdfunding, som det kaldes, har sine bagsider.

Sidste år indsamlede firmaet ZionEyez 343.415 dollars (lidt mere end to million kroner) til et projekt, Eyez™. En HD-brille, som kunne optage og gemme video via brillestangen. 2059 personer fandt den idé så fascinerende, at de fandt kreditkortet frem. Men de venter stadig.

Et år efter pengene blev indsamlet, er produktet stadig fantasi, skriver The Daily Dot.

Det uindfriede løfte om smarte HD-briller putter lidt malurt i bægeret på fænomenet crowdfunding, som ellers vinder indpas i øjeblikket.

Dit ansigt skal møde mit baseball-bat

Brilleproducentens manglende produkt er ikke gået ubemærket hen. På Kickstarter-siden kan man læse flere rasende beskeder om lejemordere og trusler om massesøgsmål mod firmaets direktør Joe Taylor - selv om firmaet har givet nye forventede leveringstider.
 
"Sidste gang, der var en fyr, der snød mig med et sæt skivebremser, skraldede jeg hans Ducati og satte ild til den. Men jeg er desværre så langt væk fra USA, at jeg frustrerende nok ikke kan gøre noget. Hvis jeg boede i USA, ville jeg tage på en roadtrip og lede efter Joe Taylor, så hans ansigt og mit baseball-bat kunne få lidt kvalitetstid sammen," skriver Lawrence Ku, som indtil videre har mistet sine 175 dollars, som han har indbetalt.

Men måske kan man slet ikke betragte støtte til Kickstarter-projekter som et garanteret løfte om et fremtidigt produkt. Måske er det i højere grad en mikroinvestering.

LÆS OGSÅ: Disse 10 it-ideer samlede millioner ind på nettet

I sine brugerbetingelser gør Kickstarter det klart, at firmaet ikke selv har noget ansvar for at projekter færdiggøres.

Kickstarter mener, at de fleste projekter er drevet af støtte fra venner, familie og projekt-ejernes eksisterende sociale netværk.

Projekt-ejerne vil derfor altid have en interesse i at færdiggøre projekterne af hensyn til deres ry og anseelsen i deres omgangskreds.

Kickstarter vil heller ikke betale penge retur, når lovede projekter fejler eller aldrig ser dagens lys.

Men det betyder det, at alle kan starte et Kickstarter-projekt uden at kunne garantere, at det nogensinde manifesterer sig som et produkt? Både og.
Kickstarter laver ikke nogen vurdering af, om et projekts ejermænd vil være i stand til at færdiggøre et projekt.
Til Engadget fortæller firmaet, at der til dato er 20000 succesfulde projekter:

"Men Kickstarter er en markedsplads. Ikke alle projekter vil komme i mål uden problemer... fupmagere er dårlige for alle parter, og vi vil gøre alt for at forsvare vores firmas gode rygte."

Kickstarter lover også, at firmaet gerne vil hjælpe med erstatningssager eller politianmeldelser, hvis der bliver behov for det.

Skjuler bevidst fiaskoerne

Det er sjældent, at man hører, om projekter, der decideret kikser - selv om de samler nok penge på Kickstarter. Men det kan også være svært at finde de projekter, som aldrig modtager nok finansiering.

Dem gør Kickstarter nemlig meget for at skjule. Journalisten Dan Misener beskriver, hvordan det er umuligt at finde fejlslagne projekter uden at bruge Kickstartes egen søgefunktion. Kickstarter beder Googles søgerobotter om at lade være med at indeksere ufuldendte projekter ved hjælp af metatagget: Noindex.

Kickstarter-stifter Yancey Strickler forklarer til Gigaom, at man har valgt at gøre det på den måde, fordi man projekt-ejere er kede af, at se deres forfejlede projekter dukke op som de første resultater i Google, når man søger på deres navne, og fordi der ikke er meget at lære af en mislykket indsamling.

Dan Misener mener omvendt, at nye projekter kan lære meget, hvis de havde bedre mulighed for at studere tidligere fiaskoer.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere