Artikel top billede

Megaupload slår igen mod FBIs pirat-anklager

Den stort anlagte retssag mod fildelings-sitet ser ud til at smuldre.

Set fra FBIs og de amerikanske rettighedshaveres synspunkt ser sagen om Megaupload værre og værre ud.

I forgårs besluttede den newzealandske ret, der behandler amerikanerne krav om udlevering af Megaupload-stifter Kim Dotcom og andre nøglepersoner, at man bliver nødt til at se alt amerikanernes bevismateriale, før der kan træffes en afgørelse.

Det lyder måske oplagt, men ikke desto mindre har FBI hidtil afvist at vise det konkrete bevismateriale, som ligger bag anklagen om kriminelle aktiviteter. Nu er man tvunget til dele alle dokumenter i sagen med modparten i Megaupload-forsvaret, bestemte dommer Davis Harvey i den newzealandske ret.

Men besværet med at få stifteren udleveret er kun en mindre del af amerikanernes problemer.

FBI har i princippiet rejst to sager: personsagerne mod Kim Dotcom og nogle meddirektører, samt en sag mod selskabet Megaupload.

I sidstnævnte sag bad Megauploads forsvarer i går dommeren i den amerikanske ret om helt at skrotte sagen, og alternativt fjerne en lang række af de mest markankte anklagepunkter.

Sitet Tech Dirt har gennemgået de to krav fra Megaupload-forsvaret, og konkluderer, at man i FBI har god grund til at være bekymrede over sagens videre forløb.

Lovlig fildeling svækker FBI

Blandt andet fordi sagen er rejst med en påstand om, at Megaupload udelukkende var et fildelingssite for ulovligt kopierede filer. Sitets brugere havde imidlertid også uploadet og delt en betydelig mængde lovligt materiale, som ikke krænker nogens copyright.

Den store mængde lovlige fildeling underminerer ikke mindst FBI's påstande om, at Megaupload var et rendyrket kriminelt foretagende på linje med narko-karteller. Myndighedernes voldsomme fremfærd og beslaglæggelsen af alle værdier i Megaupload var derfor helt ude af proportioner med sagens alvorlighed og den skade, enkelte rettighedshavere kan have lidt ved at deres materiale blev piratkopieret, lyder argumentet.

Samtidigt har Megauploads forsvarer argumenteret overbevisende for, at myndighederne skal frigøre Megauploads bankonti som blev indefrosset i forbindelse med FBI-aktionen i januar. Man kan ikke sagsøge et firma og så samtidigt tage alle dets værdier fra det, så det forhindres i at hyre advokater og forsvare sig på lovligvis i en retssag, lyder rationalet.

Hvis FBI ender man at måtte skrotte sagen mod Megauplaod, vil det være et alvorligt tilbageslag for rettighedsindustriens kamp for at kontrollere piratkopiering på nettet.

Symbolsk førte den newzealandske kendelse i forgårs også til, at Kim Dotcom nu kan tage sin elektroniske fodlænke af og flytte tilbage til det luksuriøse landsted, hvor han blev anholdt i januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere