Artikel top billede

Sådan håndterer du de aggressive telefonsælgere

Hvad skal du gøre, hvis du er plaget af irriterende telefonsælgere ?

De fleste med eget CVR-nummer har prøvet at blive ringet op af ofte ganske aggressive telefonsælgere, der med djævlens vold og magt forsøger at sælge alt fra telefonabonnementer til annoncer og printerløsninger.

Men kan vi være sikker på, at sælgerne har rent mel i posen, og hvordan undgår vi at falde for deres smarte salgstrick? 

Det har vi spurgt Jeppe Rosenmejer, der er chefkonsulent i Håndværksrådet, om.

Håndværksrådet er en interesseorganisation for landets små- og mellemstore virksomheder, og rådet har gennem flere år kørt en kampagne mod kriminelle annoncehajer, der ringer til virksomheder for at sælge værdiløse annoncer. 

To slags telesælgere

Heldigvis er det langt fra alle telefonsælgere, der bryder loven.

Men ifølge Jeppe Rosenmejer kan det dog ikke altid være helt let for en kunde at gennemskue, om den telefonsælger, som man har i røret, er en fupmager eller blot en meget vedholdende og aggressiv telefonsælger. 

"Som tommelfingerregel bør du dog være på vagt, hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt," siger han.

Derudover anbefaler han også, at du beder om at få tilsendt yderligere materiale, før du tager din beslutning. Også selv om sælgeren insisterer på, at du skal beslutte dig med det samme.

Bruger velkendte navne

Du skal desuden være opmærksom på, at især annoncehajerne ofte oplyser, at de kommer fra virksomheder med navne, som lægger sig tæt op af velkendte brands.

"Men de kan også finde på at anvende navne, der lyder som en officiel myndighed. Eksempelvis sige, at de ringer fra "erhvervsregistret," der let kan forveksles med CVR-registret," siger Jeppe Rosenmejer.

Han oplyser også, at selv de mere lovlydige telefonsælgere kan finde på at bruge denne type trick.

Eksempelvis ved at sige, at de ringer på vegne af en bestemt virksomhed, hvilket fejlagtigt kan få kunden til at tro, at sælgeren er ansat i virksomheden, selv om han måske i virkeligheden blot arbejder i et firma, der sælger virksomhedens ydelser.

Slip af med telefonsælgerne

Men hvordan slipper du af med telefonsælgerne? 

Ifølge Jeppe Rosenmejer er der kun én metode, der virker: 

"Du skal være benhård og sige nej med det samme. Det er muligt, at det virker uhøfligt. Men telefonsælgerne udnytter vores gode opdragelse, og de fleste mennesker er lidt for pæne og bliver hængende i røret, selv om de i virkeligheden bare burde knalde røret på med det samme," siger han. 

Derudover gør han opmærksom på, at du helt kan undgå at blive ringet op af telefonsælgere, hvis du tilmelder dig den såkaldte Robinsonliste

Sådan tilmelder du dig Robinsonlisten

Du tilmelder dig Robinsonlisten via selvbetjeningen på Borger.dk's hjemmeside eller ved at henvende dig til borgerservice i din kommune

Når du er tilmeldt Robinsonlisten, vil det være ulovligt for virksomheder at kontakte dig via telefonhenvendelser og adresserede forsendelser. 

Overtræder virksomheder forbuddet, kan de straffes bøde. 

denne artikel kan du læse flere trick til, hvordan du slipper af med irriterende telefonsælgere.

ComOn vil gerne høre om dine erfaringer med aggressive telefonsælgere: Skriv til j.wittorff@idg.dk.  

Læs også:

Sådan undgår du at komme til torskegilde hos Skat  

Danske annoncehajer idømt seks års fængsel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis