Artikel top billede

Europæiske telefirmaer: Stop nu al den regulering

Europæiske teleselskaber vil have EU til at lempe på reguleringen. Det har de særligt gode grunde til, mener de.

Computerworld News Service: De europæiske teleselskaber anmoder EU om at lempe loven på teleområdet.

En "alt for indgribende lovgivning" kvæler ifølge de europæiske teleselskabers brancheorganisation ETNO (European Telecommunications Network Operators Association) innovationen og udrulningen af fibernetværk i Europa.

Brancheorganisationen argumenterer for, at operatørerne får større råderum i forhold til at sætte prisen for adgang til fiber.

"Europas teleselskaber er nødt til at bevæge sig fra tale- til datadrevne forretningsmodeller for at kunne tjene penge på den hurtigt stigende datatrafik og vende tendensen med faldende omsætning," siger formand for ETNO, Daniel Pataki.

Fr at udnytte efterspørgslen på data-services er teleselskaberne nødt til at investere i fibernetværk.

Men visse analytikere mener, at lofter på priserne for adgang til kobbernetværkene lægger en dæmper på investeringerne i fiber.

Det bør ifølge ETNO være tilladt at lade prisen for adgang til de ældre kobbernetværk stige, når omkostningerne stiger.

Prisloft koster omsætning

Brancheorganisationen mener, at prislofterne er skyld i den faldende omsætning i den europæiske telesektor med samlet set 1,4 procent i 2010 og to procent i 2011.

Den samlede omsætning vil ifølge prognoserne fortsætte med at falde med gennemsnitligt 1,8 procent om året indtil 2015, hvis ikke operatørerne finder nye indtægtskilder.

Det erklærede mål med Europa-Kommissionens digitale dagsorden er dog at fremme investering i nye generationer af netværk.

Kommissionen mener, at man ved at begrænse, hvor meget teleselskaberne må tage for adgang til de gamle kobbernetværk, tvinger dem til at investere i fiber.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel