Artikel top billede

PGP-kryptering kan være knækket

Er krypterings-programmet PGP sikkert? Den tyske regering hævder, at man er i stand til at knække krypteringen, men Symantec afviser.

Phil Zimmermanns berømte krypteringsprogram PGP (Pretty Good Privacy) bliver normalt regnet for at være umuligt at knække. Derfor har det vakt opsigt, at den tyske regering nu hævder at landets efterretnings-tjenester er i stand til at afkode PGP-krypteret kommunikation. Symantec har allerede reageret og afviser, at krypteringen er for svag.

Et parlamentsmedlem sendte følgende spørgsmål til den tyske regering: "Er den anvendte teknik i stand til at afkode og analyseret krypteret kommunikation (som SSH eller PGP) helt eller delvist?". Svaret fra regeringen lød: "Ja, den anvendte teknik er grundlæggende i stand til det, afhængig af krypteringens art og kvalitet".

Dette svar bliver tolket som en indrømmelse af, at krypteret kommunikation ikke længere er sikker mod aflytning.

PGP anvender det såkaldte public-key-kryptering med en offentlig og en privat nøgle, og det burde være umuligt at knække krypteringen, medmindre man kan få fat i den private nøgle.

Symantec sælger flere kommercielle PGP-implementeringer og her afviser man, at programmet skulle være usikkert. Et matematisk angreb på selve krypteringen bliver udelukket, men Symantec mener at regeringen sandsynligvis henviser til et trojaner-angreb, hvor den private nøgle bliver kopieret og kodeordet opfanget med en keylogger på brugerens computer.

PGP understøtter derfor smartcards og tokens, som bruges til at lagre den private nøgle, så den ikke ligger på harddisken.

Desuden henviser Symantec til, at kildeteksten for PGP er frit tilgængelig, så alle kan tjekke programmet for baghuller og svagheder. Kildeteksten til programmet bliver hentet mere end 60.000 gange om året, ifølge Symantec.

Krypteringen bygger på kendte algoritmer og standarder, og hvis den tyske regering virkelig har knækket koden, så rammer det alle former for produkter der bruger kryptering i en eller anden form. Men det bliver regnet som usandsynligt.

I Tyskland har der været stor debat om den såkaldte statstrojaner, som myndighederne har udviklet for at bryde ind i forskellige former for beskyttet kommunikation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere