Artikel top billede

S: Få styr på CPR-sikkerhed eller vi kommer efter jer

Der er ingen slinger i valsen. Ansvaret for sikker opbevaring af CPR-numre ligger hos telebranchen, lyder det fra regeringsparti.

Læs også:

It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

CPR-hackere: Vi peger på et stort problem

Teleselskab: Sådan sikrer vi CPR-valideringen

It-ordføreren fra regeringspartiet Socialdemokraterne er helt klar i spyttet i forventningerne om, hvordan telebranchen skal håndtere personfølsomme data som eksempelvis CPR-numre.

"Få styr på det, ellers kommer vi efter jer," lyder det fra Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne.

Kommentaren kommer efter, to studerende fra IT-Universitetet har eksponeret CPR-numre fra en række mobilselskabers kunder.

Den historie kan du læse her.

Trine Bramsen lægger således ikke skjul på, hvor hun placerer ansvaret.

"I dette tilfælde handler det om opbevaring af data, og ansvaret ligger på selskabernes skuldre. Det er deres ansvar at behandle data på en ordentlig måde," siger hun til Computerworld.

"Jeg vil ikke gå ind fra politisk hold med et krav om midlertidige lappeløsninger. Telefirmaerne skal finde en ny måde at sikre data på."

Hun da også en forventning om, at tingene bliver bedre.

"Branchen har selv en interesse i, at tingene kommer på plads. Men gør de ikke det, så griber vi naturligvis ind."

Borgerkort på den lange bane

Hun ser dog en politisk løsning på den lange bane.

"Vi arbejder på et borgerkort, der kan gøre de personlige oplysninger sikre," fortæller Trine Bramsen.

"Vi har ikke en færdig løsning på tegnebrættet, men ser i øjeblikket på, hvordan man takler den udfordring i lande som Holland og Frankrig."

"Jeg mener nemlig ikke, at vi behøver at opfinde den dybe tallerken igen, hvis det ikke er nødvendigt. Samtidig skal vi have en ordentlig løsning fra starten, så vi ikke får en ny rejsekort-sag," siger hun med henvisning til de mange problemer, der har været med netop den it-løsning.

Læs også:
It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

CPR-hackere: Vi peger på et stort problem

Teleselskab: Sådan sikrer vi CPR-valideringen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren