Artikel top billede

Stofa: Her er vores plan i kampen mod TDC

Stofa har indledt en større oprydningsproces, der skal stille selskabet stærkere i kampen mod TDC.

Læs også:

Stofa dropper alle planer om mobilselskab

Topchefen stopper i Stofa - afløseren er klar

Syv detailbutikker er blevet lukket, kundeservicecentre er lagt sammen og Stofas eget digital tv-brand, Zaptor, er sløjfet.

Det er blot nogle af de tiltag, Stofa har sat i værk gennem de seneste måneder som led i en større proces, der skal styrke kabel-tv-leverandørens position på markedet for de bundlede tv-, bredbånd- og telefoni-produkter, hvor pengestærke konkurrenter som TDC og fiberudbyderen Waoo presser på.

"Selv om Waoo godt kan lide at kalde sig David, så er det os, der er branchens David mod kæmpen TDC. Waoo har jo milliarder i ryggen fra elselskaberne. Og når man er klemt, bliver man nødt til at fokusere og erkende, at vi ikke kan det hele. For vi har bare ikke den samme bargain power som konkurrenterne," fortæller Stofa-direktør Klaus Høeg-Hagensen om den nye strategi.

Han tilføjer, at kommercialiseringsprocessen i Stofa startede sidste sommer, hvor der blandt andet blev lavet en undersøgelse af danskernes gængse opfattelse af Stofa-produkterne.

"Den viste, at mange så vores produkter som komplicerede og uforståelige, og herfra startede vi en rejse med at kommunikere og sætte produkterne mere enkelt sammen. Vi fandt også ud af, at vi med vores størrelse ikke kunne holde to brands kørende," siger direktøren om afskaffelsen af Zaptor-brandet til fordel for navnet Stofa SmartTv.

"Nu hedder den digitale tv-løsning Stofa SmartTv i stedet, da SmartTv er blevet en både branchestandard for interaktivt tv, og noget, folk kan forstå," fortæller direktøren, der selv kom til Stofa for 10 måneder siden.

"Vi har nok været lidt for teknologisk indadvendte. Vi skal i langt højere grad tænke i enkelthed for kunden, fremfor hvad produktet kan gøre. Vi har for eksempel lanceret en fast-defineret tv-pakke, der kører på tværs af alle foreninger," fortæller Klaus Høeg-Hagensen.

Beslutningen om helt at skrinlægge planerne om et mobilselskab har også været en del af processen.

Sådan går det for Stofa

Noget tyder på, at det går i den rigtige retning for Stofa.

Ifølge tal fra første kvartal har den kapitalfondsejede leverandør øget omsætningen med 15 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Den lyder nu på 330 millioner kroner.

Fremgangen skal dog ses i lyset af det delvise køb af Canal Digital, og at TV2 er blevet betalingskanal.

Direktøren forventer dog også først, at resultaterne af de strategiske ændringer kan læses i tallene om nogle måneder

I mellemtiden er der nok at tage fat på.

"Det er en rejse, og det tager tid, men det ændrer ikke på, vi skal gøre det. Vi kommer til at skære mere i produktstrukturen, hvis det forvirrer kunderne mere end det gavner," siger han og tilføjer, at det hele tiden er en balancekunst mellem at være i førersædet i forhold til teknologiske løsninger og møde kundens behov.

Stofa samarbejder i dag med omkring 300 antenneforeninger og leverer via dem ydelser til cirka 350.000 danske husstande.

Læs også:

Stofa dropper alle planer om mobilselskab

Topchefen stopper i Stofa - afløseren er klar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere