Artikel top billede

Følg PayPal-milliardærens rumskib på historisk mission

Den første kommercielle flyvning til den internationale rumstation skal finde sted lørdag. Elon Musk vil tweete live fra kontrolcentrum.

Det ser ud til at lørdag den 19. maj kan blive en historisk dag for rumfarten. Efter flere forsinkelser skulle alt være klar til, at den første privatudviklede ubemandede rumkapsel kan sendes op til den internationale rumstation ISS. Det er den første af 12 transport-flyvninger, som NASA har bestilt hos selskabet SpaceX for 10 milliarder kroner.

Det er PayPal-stifteren Elon Musk, der står bag SpaceX, og han har lovet at tweete live fra kontrolcentrum lørdag. Man kan også følge missionen på SpaceX-hjemmesiden.

Men Elon Musk har selv forsøgt at nedtone forventningerne og understreger at der er planlagt yderligere to forsøg i år. Hvis den første tur ikke lykkes, så satser man på at det går bedre næste gang.

Dragon-kapslen bliver "parkeret" i rummet tæt ved rumstationen, indtil man er helt sikker på, at den kan fjernstyres og reagerer på alle kommandoer fra besætningen. Først derefter får den lov til at nærmere sig ISS og bliver til sidst opfanget og fastgjort med en robotarm.

NASA har sendt de gamle rumfærger på pension og må derfor bruge private firmaer og russiske rumkapsler for at nå ISS.

Den første opsendelse er en test, som skal vise om Dragon er klar til opgaven. Det private firma har selv udviklet raketten, der skal bruges til at transportere kapslen ud i rummet.

Dragon skal transportere omkring 500 kilo forsyninger op til astronauterne på ISS, og senere skal den fragte 600 kilo affald tilbage til Jorden. Fartøjet skal lande i Stillehavet ud for Californiens kyst og senere bjerges med et specialskib.

Rumskibe og elbiler

ComON har tidligere skrevet om den 40-årige sydafrikansk-fødte SpaceX-stifter Elon Musk, der blev milliardær med salget af PayPal til eBay. Han har både startet elbil-firmaet Tesla Motors og SpaceX.
 
Firmaet gennemførte sin første vellykkede raketopsendelse i 2008, hvor en Falcon 1 raket blev sendt op fra en lille ø i Stillehavet.
 
De to første opsendelser i marts 2006 og marts 2007 blev en fiasko, og i 2008 gik den første 21,3 meter lange og 27,7 tons tunge raket tabt allerede to minutter og 20 sekunder efter start. Det samme gjorde de tre satellitter ombord på raketten - to fra NASA og én fra Pentagon.
 
Men den anden opsendelse i 2008 var altså vellykket og SpaceX har senere udviklet en større Falcon 9 raket, som kan transportere tungere satellitter og rumkapsler ud i verdensrummet.

Firmaet satser på, at man fremover ville kunne transportere fragt ud i rummet til en tiendedel af den hidtidige pris.
 
Dragon er indtil videre ikke godkendt til mennesker, men SpaceX har store planer om at nå månen og Mars.
 
Sidste år kunne SpaceX præsentere sin nye Falcon Heavy raket, der kan transportere op til 53 tons ud i rummet. Falcon Heavy beskrives som den kraftigste raket siden Saturn V, der blev brugt til Apollo-missionerne til Månen.
 
It-milliardærer drømmer om rummet

SpaceX er ikke det eneste private firma med rumdrømme. Orbital Sciences Corporation har også planlagt en flyvning til ISS senere i år. Amazon-stifter Jeff Bezos har investeret i firmaet Blue Origin og han vil nu forsøge at bjerge Apollo 11 raketterne fra havets bund.

Milliardæren Richard Branson vil snart sende turister ud til kanten af rummet med Virgin Galactic. Google-stifter Larry Page drømmer om at hente råstoffer i det ydre rum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere