Artikel top billede

HP på vej med massefyringer blandt de ansatte

Hewlett-Packard forbereder sig på gigantisk fyringsrunde.

Hewlett-Packard er i gang med at forberede en omfattende omstrukturering af selskabet, som kan komme til at indbefatte afskedigelse af op mod 30.000 ansatte, skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen vil selskabets topchef, Meg Whitman, løfte sløret for planerne, når hun i næste uge skal præsentere HP's kvartalsregnskab.

Ifølge it-mediet All Things Digital arbejder HP med planer om at sakse mellem 10 og 15 procent af medarbejderne på verdensplan.

Selskabet beskæftiger i dag omkring 320.000 mennesker.

Langstrakt nedskæring

Erhvervsmediet Bloomberg mener, at antallet af HP-ansatte, der skal ud, ligger nærmere på 25.000 mand, mens andre mener, at det præcise antal endnu ikke er fastlagt. Men der bliver tale om mange tusinder.

Ifølge All Things Digital, der citerer anonyme kilder i HP, vil den tusindtallige nedskæring blandt HP's medarbejdere imidlertid finde sted over en længere periode - måske over et år eller mere.

Ifølge Wall Street Journal mener Meg Whitman, at nedskæringerne er nødvendige for at give plads til fremtidige investeringer - og altså ikke for at øge indtjeningen eller tilfredsstille aktionærerne.

Avisen skriver, at Meg Whitman mener, at mange af de nedskæringer, som den tidligere direktør Mark Hurd gennemførte blev gennemført med hovedet under armen og uden at besparelserne afspejlede sig i investeringer, der skulle ruste selskabet til fremtiden.

Læs også:

HP: Her er vores fremtid som it-selskab.

HP bekræfter omfattende ændring af selskabet.

HP-topchef: Derfor falder vores omsætning og profit.

Sådan kan hårdt pressede HP komme tilbage på sporet.

HP hårdt ramt: Indtjeningen styrtdykker.

HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis