To love, som er godt på vej til at blive gennemført på Christiansborg, vil fra udgangen af i år gennemføre en veritabel tvangsdigitalisering af danskerne.
Befolkningen får kort sagt ikke noget valg, men afkræves at bruge løsningerne fra de to private firmaer DanID og E-Boks i al kommunikation med det offentlige. Hvis ikke man skriver digitalt, bliver henvendelsen afvist.
Tvangsdigitaliseringen skal spare staten for mellem 0,6 og 1,1 milliard kroner i år 2016, men muligvis bliver tallet betydeligt lavere.
Det springende punkt i tvangs-projektet er de undtagelser for tvangen, som nødvendigvis må til.
På et samråd med folketingets kommunaludvalg i går forklarede finansminister Bjarne Corydon, at borgerne kan bede om at blive undtaget fra tvangsdigitaliseringen, hvis de opfylder en af fem forhold:
1) Hvis de lider af en "produktionsnedsættelse" (det vil sige, at de er eksempelvis demente, ordblinde eller udviklingshæmmede eller på andre måder begrænset i forhold til at bruge en computer).
2) Hvis borgeren mangler en computer i sit eget hjem ("vi vil ikke tvinge folk til at gå ned på biblioteket eller til at anskaffe en pc").
3) Hvis borgeren befinder sig uden for landets grænser.
4) Hvis borgeren ikke kan tale dansk.
5) Hvis borgeren ikke har noget pas eller kørekort og derfor ikke har NemID.
Der skal ikke være den store kontrol med borgernes gode eller dårlige undskyldninger for at undsige sig den store fælles digitalisering af borger-stat-relationen, fortalte finansministeren på samrådet i går. Erklæringen om at man for eksempel ikke har en computer skal tages for pålydende og ikke undersøges nærmere.
Enhedslistens Stine Brix mener dog ikke, at tvangsdigitaliseringen bliver så lykkelig og let, som finansministeren generelt har givet udtryk for.
Frivillig tvang
Hun vil nu stille ændringsforlag for at få det gjort frivilligt, om man vil indordne sig under tvangsdigitaliseringen.
Men så forsvinder fundamentet jo under projektet?
"Jamen, det er sådan set også ærindet med det. Jeg tror ikke på tvangstanken. Det er ikke den rigtige strategi, for det rimer ikke på service. Og det har det store problem, at det fuldstændigt fjerner incitamentet til at udvikle brugervenlige løsninger fra det offentliges side, hvis man automatisk har tvunget borgerne til at bruge en løsning uanset om den er god eller ej," siger hun til ComON.
Det synspunkt vinder tilsyneladende genklang i den modsatte side af folketingssalen, hvor især DFs Dennis Flydtkjær har udtryk samme betænkninger.
Også uden for Folketinget finder man kritik af tvangsdigitaliseringen.
IT-Politisk forening har via folketingets kommunaludvalg rejst en række kritikpunkter, som især går på problemerne ved at afkræve borgene et samtykke til private firmaer.
Foreningen er også utryg ved NemIDs måde at tackle sikkerheden på. Læs mere i denne redegørelse fra IT-Politisk Forening.
ComONs søsteravis Computerworld har tidligere beskrevet tvangsdigitaliseirngsprojektet i blandt andre denne artikel.