Artikel top billede

Infineons topchef trækker sig

Infineons topchef kan ikke længere holde til jobbet.

Computerworld News Service: Infineon Technologies' topchef, Peter Bauer, træder tilbage af helbredsmæssige årsager, når regnskabsåret slutter i september, oplyser selskabet.

Bauer vil blive erstattet af veteranen Reinhard Ploss, der er medlem af Infineons bestyrelse. Infineon offentliggør sit regnskab for fjerde kvartal 14. november.

Bauer træder tilbage på grund af komplikationer i forbindelse med osteoporose.

Hans helbredsmæssige tilstand er blevet værre på det sidste, skriver Infineon i en pressemeddelelse.

Peter Bauer, som begyndte som administrerende direktør for Infineon i 2008, udtaler, at han ikke længere kan give jobbet sin fulde opmærksomhed og har derfor besluttet at træde tilbage.

Ploss har været hos Infineon i 27 år. I 1985 startede han hos Siemens Semiconductor - som derefter blev udskilt som Infineon - og er i dag medlem af selskabets bestyrelse og ansvarlig for produktion, udvikling, teknologi og personale.

Han har haft lederstillinger i selskabets bil-, industrielle og microcontroller-grupper.

Infineon producerer halvledere til en række produkter i bilindustrien og andre brancher.

Selskabet har hovedsæde i Tyskland og var i første kvartal i år verdens 14. største chipproducent målt på salg af halvledere, konkluderer en rapport fra IC Insights, der udkom mandag.

Infineons baseband-chip blev brugt i Apples ældre iPhones. Intel gennemførte sidste år opkøbet af Infineons trådløse-forretning for 8,1 milliarder kroner. Apples nyeste smartphone, iPhone 4S, bruger Qualcomms baseband-chip.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel