Artikel top billede

Lars Lytton Kejser er ansat som ny landechef i Danmark for det svenske softwarehus EPiServer.

Dansk EPiServerchef introducerer ny partnermodel

Softwarehuset EPiServer har ansat en ny dansk landechef, som vil skabe vækst blandt andet ved at introducere en ny tredelt partnermodel.

Lars Lytton Kejser er ny dansk landechef i det svenske softwarehus EPiServer, som udvikler software til nethandel og digital markedsføring. Kejser har store ambitioner om vækst, som skal skabes "gennem synliggørelse over for EPiServers danske partnere og slutkunder". 

EPiServer er baseret på en 100 procent partnerdrevet forretningsmodel og samarbejde med mere end 500 partnere i 30 forskellige lande. Modellen skal sikre, at selskabets partnere kan sælge og implementere systemer fuldkommen uafhængigt. 

"Om kort tid introducerer vi en ny partnermodel. Hvor alle tidligere var solution-partnere, så deler vi fremover partnerne op i tre niveauer alt efter hvor mange løsninger de sælger, og i hvor høj grad de har fingrene nede i softwaren og tilretter løsningerne," fortæller Lars Lytton Kejser.

Hans baggrund er ni års erfaring som salgschef fra forskellige virksomheder i softwareindustrien. 

"Vores online-løsninger er baseret på indgående brugerkendskab og en bred vifte af sociale, engagerende og loyalitetsskabende elementer. Eftersom det er den sociale og mobile handel, der driver markedet for nethandel i dag, står vi, som jeg ser det, i en rigtig god position," siger Lars Lytton Kejser.

Dansk underskud

EPiServer etablerede sig i Danmark i 2007 og den daværende danske landechef Michael Kølle havde dengang en ambition at "vinde en fjerdedel af CMS-markedet for større virksomheder indenfor de næste fem år".

Det vil sige, at softwarehuset skulle nå det mål i år, hvilket det senest offentliggjorte danske regnskab for 2009/10 ikke tyder på. Det viser en bruttoomsætning på godt 400.000 kroner og et underskud før skat på en lille million kroner.

"Jeg ved ikke, hvordan regnskabet er strikket sammen, men vi tjener penge nu. EPiServer er en overskudsforretning i Danmark," forsikrer Lars Lytton Kejser.

Blandt de nuværende danske EPiServer-partnere er Valtech, Magnetix, Dwarf, LBi, Netcompany, Capgemini, ProPeople, Kunde & Co og Creuna, mens kunderne omfatter DSB, Legoland, KL, EDC, NNE Pharmaplan, Montana og Semler IT.

EPiServer blev stiftet i Sverige i 1994 og har kontorer i Danmark, Norge, Finland, Holland, England, Sydafrika, Australien, Sverige og USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere