Artikel top billede

Ny teknologi kobler dig automatisk på WiFi-netværk

Det skal være langt mere problemfrit og automatiseret, når ens smartphone eller tablet-pc logger på trådløse netværk.

Læs også:

Ny WiFi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Kan WiFi erstatte dine kabler? Få svaret her

En ny standard skal gøre din smartphone eller tablet-pc i stand til automatisk at spotte og logge på WiFi-netværk.

Det meddeler WiFi Alliance, der taler på vegne af en lang række teknologi-firmaer som Nokia, Apple, Intel, Cisco og Microsoft og operatører som T-Mobile og Comcast.

Standarden fra WiFi Alliance, WiFi Certified Passpoint, skal således hjælpe med at gøre WiFi til en forlængelse af det almindelige mobil-netværk.

WiFi Alliance hævder med udgangspunkt i en undersøgelse, at 90 procent af forbrugerne vil blive ved deres teleoperatør, hvis den tilbød muligheden for automatisk opkobling til WiFi-hotspots, og at 72 procent vil betale ekstra for den service.

Sådan fungerer det

Idéen med Passpoint-teknologien er, at smartphones og tablet-pc'er automatisk bliver identificeret og koblet på WiFi-netværk - i stedet for at det er brugerne selv, der skal søge efter netværk og bøvle med login.

Passpoint kan ifølge WiFi Alliance også selv sikre, at WiFi forbindelsen er beskyttet med WPA2-sikkerhed.

Fra og med juni vil producenterne kunne sende nye netværks-produkter og smartphones, tablets og lignende på markedet, der bærer det nye Passpoint-stempel.

Hvis dette setup skal realiseres kræver det, at ens teleoperatør rent faktisk har en WiFi-infrastruktur ved siden af det almindelige mobilnetværk.

På den måde vil man som kunde så kunne købe en pakke, hvor man automatisk kobles på operatørens WiFi-hotspots, når et af dem er inde for rækkevidde.

Giver det mening i Danmark?

Traditionelt har fordelen ved WiFi frem for alminelige mobil-datanet været, at hastighederne var langt højere.

Specielt i de senere år har alle de store danske teleoperatører dog satset milliarder på at oprette og udvide 3G, Turbo 3G og 4G-netværk, og dermed vil dataforbindelsen ikke længere nødvendigvis være hurtigere på WiFi.

Til gengæld vil operatørerne måske kunne opnå en gevinst ved at anvende Passpoint-teknologien.

"Passpoint adresserer også operatørernes behov for data-afbelastning og kunde-loyalitet, og Passpoint giver leverandører af WiFi-udstyr en fælles industri-løsning, der kan tilfredsstille operatørernes behov," udtaler Edgar Figueroa, der er administrerende direktør i WiFi Alliance.

Læs også:

Ny WiFi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Kan WiFi erstatte dine kabler? Få svaret her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere