Artikel top billede

Dom: Android er en krænkelse af Oracles rettigheder

Googles brug af Java i Android krænker Oracles rettigheder, lyder amerikansk dom.

Computerworld News Service: En amerikansk jury har afgjort, at Google har brudt Oracles ophavsret til Java i Android, men har ikke kunnet komme til enighed om, hvorvidt krænkelsen falder inden for det ophavsretmæssige princip i amerikansk lov om "fair use" - rimelig anvendelse.

Juryens afgørelse er en delvis sejr for Oracle i retssagen mod Google, men Oracle bliver nødt til at vente - muligvis til en ny retssag - for at se, om Google kan drages til ansvar eller ej med henvisning til formuleringerne om rimelig anvendelse.

Googles advokat, Robert Van Nest, informerede straks dommeren om, at Google vil begære såkaldt mistrial - det vil sige, at sagen skal gå om.

Google vil her argumentere for, at det skal være den samme jury, der afgør både spørgsmålet om ophavsretskrænkelse og spørgsmålet om fair use.

Dommeren bad begge parter om at indlevere hver deres kortfattede redegørelse med hensyn til dette anliggende.

Kan Java overhovedet beskyttes?

Efter afgørelsen mandag gik domsforhandlingen over til patentfasen i sagen, hvor Oracle som sagsøger kom med sin indledende fremlæggelse.

Domsforhandlingen foregår i tre dele, der hver for sig omhandler ophavsret, patenter og eventuel erstatning til Oracle.

Men selvom patentfasen nu er i gang, er ophavsretsfasen langt fra overstået. Udover det uafklarede spørgsmål om fair use skal dommer i sagen, William Alsup, stadig afgøre, om Oracles Java API overhovedet kan beskyttes ophavsretligt under amerikansk lov.

Historisk set er API'er ikke blevet betragtet som beskyttede af ophavsret. Men Oracle argumenterer for, at "strukturen, sekvensen og organiseringen" af de 166 API-pakker i Java er tilstrækkelig kompleks til at udgøre en kreativ frembringelse, der har krav på ophavsretligt beskyttelse.

Google havde indtil sidst på dagen mandag til at indlevere sin argumentation om anliggendet.

Dommeren har ikke oplyst, hvornår han vil træffe afgørelse, i spørgsmålet om disse API'er er beskyttet af ophavsret, men flere iagttagere regner med, at det vil ske, i hvert fald før erstatningsfasen indledes om to uger.

"Vi påskønner juryens indsats og ved, at fair use og ophavsretsbrud er to sider af samme mønt," skriver Google i en udtalelse via e-mail. "Sagens kerne er, om API'erne her kan ophavsretsbeskyttes, og det er op til domstolen at afgøre. Vi forventer, at sagen i forhold til dette spørgsmål og Oracles andre påstande falder ud til vores fordel."

Oracle takkede juryen for dens afgørelse.

"Det overvældende bevismateriale dokumenterer, at Google vidste, at der var behov for en licens, og at dets uautoriserede gren af Java i Android har ødelagt Javas princip med, at koden skrives en gang for alle og derefter skal kunne køres hvor som helst," sagde Oracle.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer