Artikel top billede

Jan Amtoft fra FLSmidth er en af fem personer, der er nomineret til titlen som året CIO i Computerworld. Foto: Torben Klint.

CIO i FLSmidth: Sådan måler vi vores performance

Årets CIO: Et analysesystem med it intelligence, der sætter fokus på firmaets it-medarbejdere og -performance, er årets bedste beslutning for Jan Amtoft, der er it-chef i FLSmidth.

Læs også:

Sådan sparker du gang i 23 år gammelt it-system

CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder

"Nej, det er ikke business intelligence. Det er it intelligence," lyder svaret fra Jan Amtoft, CIO i FLSmidth, da vi spørger ind til det analyse-system, han kategoriserer som en af årets hidtil vigtigste beslutninger.

"Det handler nemlig kun om it-performance og it-medarbejderne, derfor må det være it intelligence," fortsætter han.

Svarene fra Jan Amtoft kommer, efter at vi har spurgt ham, hvad hans vigtigste beslutning i 2012 har været.

Og det er ikke uden stolthed i stemmen, at han fortæller.

"Fagligt er jeg ret stolt af vores løsning."

"Noget af det vigtigste i en it-organisation af vores størrelse, hvor man ikke lige kan kommunikere verbalt med hinanden, er procesmodenhed, så vi kan flytte os fremad planlagt og koordineret. Målinger er en central del af det at blive procesmoden."

I FLSmidth har it-holdet derfor sammensat et analysesystem, der oplyser hele maskinrummet i it-afdelingen i form af en balanced scorecard-målemodel med cirka 150 målepunkter.

"Her kan vi eksempelvis holde øje med, hvor mange it-talenter, vi har, hvor mange medarbejdere, der forlader virksomheden i de forskellige lande, eller hvor mange medarbejdere der har sagt ja til vores udviklingsprogram," fortæller Jan Amtoft, og fortsætter:

"Herudover kan vi også følge succesraten for it-projekter, vi har i gang, eller afkastet på de projekter, vi har afsluttet. Vi måler både human og teknisk performance og kortlægger risici og handlemuligheder. Vi har indsat målepunkter på alle de områder, som er relevante for it," fortæller han.

"På den måde kan vi følge alle vores it-ansatte over hele verden og se, hvordan vi kommer fremad. Det er et vigtigt redskab til at skabe en fælles kultur og forståelse i en global virksomhed."

Har 11.000 it-brugere


Det er ikke bare sådan lige at holde øje med godt 400 it-medarbejdere i FLSmidth, de er nemlig spredt ud i afdelinger over hele verden.

For at binde enderne bedre sammen udrullede man sidste år en løsning med Windows 7, Sharepoint og Microsoft Lync, der er en unified communications-platform, som nu anvendes til videosamtaler mellem de ansatte i virksomheden.

"Globalisering er en stor ting hos os. Vi har cirka 11.000 brugere, der er placeret i lande fra Kina til USA," fortæller Jan Amtoft.

I FLSmidth har man eksempelvis placeret en del udviklingsarbejde i Indien, og det har man succes med. Et af nøgleordene til at løse den opgave er netop forbedring af kommunikation.

"Arbejdskulturen i Indien er meget forskellig fra den danske, hvor man i stort omfang er fortrolig med at tage ansvar og selvstændige beslutninger. Det er man langt fra i Indien," fortæller Jan Amtoft.

For at undgå misforståelser og få det bedste ud af udviklerne, har firmaet ansat en del personale fra de regioner, hvor udviklingen foregår.

"Vi har eksempelvis ansat indere med erfaring fra både Asien og den vestlige verden for derved at have folk, der forstår de kulturelle forskelle både hos vores egne folk og blandt vores kunder, der også befinder sig verden rundt."

"Sammen med vores scorecard-løsning binder det vores virksomhed rigtig godt sammen på trods af store afstande.

Læs også:

Sådan sparker du gang i 23 år gammelt it-system

CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere