Artikel top billede

Her er seks supergode LinkedIn-tip

Få meget mere ud af LinkedIn med disse tricks.

I dag er jobjagten blevet digital, og det er ikke nødvendigvis kun dig, der er den jagende part. 

Arbejdsgivere og rekrutteringsfirmaer jagter også deres kommende medarbejdere på nettet, og ofte er det sociale netværk LinkedIn den foretrukne jagtmark. 

Derfor har vi fundet seks tip, der hjælper dig med at få mere ud af LinkedIn.


1. Få dit cv i toppen af Google

Du har måske opdaget det. 

Din LinkedIn-profil ligger ofte ret højt på Google, når folk søger på dit navn. 

Derfor skal du sørge for, at din offentlige profil ser ud, præcis som du ønsker det.

Du kan tilpasse din profil ved at vælge menupunktet "Profile" på LinkedIns hjemmeside. Herefter klikker du på "Edit profile," og under punktet "Public profile" vælger du "Edit".

Ønsker du slet ikke, at din profil skal være synlig i søgemaskiner, vælger du punktet "Make my public profile visible to no one". 

Men ønsker du at profilere dig selv, hvilket jo er årsagen til, at mange folk har en LinkedIn-profil, er det næppe klogt at skjule din profil på denne måde. 

I stedet kan du her udvælge lige præcis de punkter fra din LinkedIn-profil, som du ønsker skal være synlige for tilfældige forbipasserende, der har googlet dit navn. 

2. Få en mere enkel LinkedIn-adresse

Din LinkedIn-profil er et moderne cv, og derfor skal det være så let som overhovedet muligt at dele det med andre. 

Men desværre er den direkte internetadresse til din LinkedIn-profil som udgangspunkt en lang og uigennemskuelig adresse, der er næsten umulig at huske. 

Har du ikke allerede selv tilpasset din adresse, vil den sandsynligvis  lyde noget i stil med dette: linkedin.com/pub/91/72b/189

Heldigvis kan du dog få en LinkedIn-adresse, der er lettere at huske. Det gør du ved at gå ind under "Public profile" som beskrevet i punkt 1.

Her finder du punktet "Your public profile URL" og indtaster en ny adresse, der er lettere at huske.

Se hvordan du laver et lynhurtigt cv

3. Skab et hurtigt cv med LinkedIn

Det er desværre ikke altid tilstrækkeligt at sende et link til din LinkedIn-profil. 

Ind imellem har du brug for at udskrive et rigtigt cv eller vedhæfte det til en mail som pdf-fil. 

Det kan LinkedIn heldigvis også hjælpe dig med. 

På adressen resume.linkedinlabs.com finder du LinkedIns cv-værktøj, hvor du med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede står på din LinkedIn-profil, lynhurtigt kan lave dit eget cv.

Du kan vælge mellem flere forskellige skabeloner og tilføje yderligere oplysninger. Bagefter kan du printe det, gemme det på din computer som pdf-fil eller dele det på sociale netværk. 

Synes du, at skabelonerne på LinkedIns cv-værktøj er en smule kedelige, kan du også bruge tjenesten Vizualize.me, der kan danne et smukt grafisk cv ud fra dine LinkedIn-oplysninger.

4. Lad LinkedIn erstatte din morgenavis

Ligesom Facebook og Google har LinkedIn en enorm viden om dig. 

Virksomheden ved, hvilken uddannelse du har, hvilke job du har haft og hvem dit professionelle netværk består af. 

På baggrund af de oplysninger er det også let at gætte sig til, hvilke type nyheder, der har din interesse. Derfor har LinkedIn.com lavet en smart lille nyhedslæser med navnet LinkedIn Today, hvor nyhederne er skræddersyet netop til dine faglige interesser. 

Nyhederne består af links til artikler fra en række populære forskellige nyhedsmedier - det kan være alt fra britiske BBC til den amerikanske it-side Mashable.

Desværre ser det endnu ikke ud til, at du kan finde danske nyheder på LinkedIn Today. 

Du finder LinkedIn Today ved at gå ind på LinkedIns hjemmeside, klikke på menupunktet "News" og herefter vælge "LinkedIn Today".

Her er alle LinkedIns fede apps

5. Få mest ud af LinkedIn: Brug apps
LinkedIn er mere end blot en hjemmeside. 

Der findes også en række officielle LinkedIn-apps. Senest har LinkedIn lanceret en superlækker iPad-app, der gør det til en mere behagelig og tilbagelænet oplevelse at bruge LinkedIn. 

Den førnævnte nyhedslæser-funktion, LinkedIn Today, spiller en central rolle i app'en, og den er derfor særlig velegnet, hvis du vil læse de seneste nyheder inden for dit fagområde. 

Ud over iPad-app'en har LinkedIn også en populær smartphone-app, der både findes til iPhone og Android. 

Sidste år opkøbte LinkedIn desuden den gratis visitkort-skanner-app CardMunch. 

Desværre findes CardMunch, som kun er udviklet til iPhone, ikke i den danske App Store. Men har du konto til App Store i et engelsksproget land, kan du hente den gratis, og som vi tidligere har beskrevet, er CardMunch en yderst velfungerende app.

6. Søg i statusopdateringer

Som du sikkert er klar over, kan du skrive statusopdateringer på LinkedIn. 

Akkurat som du kender det på Facebook og Twitter. 

Men du kan naturligvis også følge med i, hvad andre skriver. Og hvad der måske er endnu mere interessant: Du kan søge efter folk, der i øjeblikket skriver updates om emner, der har din interesse. 

Er du jobsøgende, kan du måske via søgefunktionen finde frem til det, når nogen skriver, at de leder efter ny kollega netop inden for dit fagområde. 

Du kan søge efter updates ved at bruge LinkedIns søgefelt. Det finder du øverst til højre på LinkedIns hjemmeside. 

Lige til venstre for søgefeltet er der en knap, som du bruger til at vælge, hvad du skal søge efter. 

Som udgangspunkt er LinkedIn indstillet til at søge efter nye kontaktpersoner, men hvis du klikker på knappen, kan du i stedet vælge at søge efter "Updates".

Læs også: 
Få et genialt cv på få minutter

Sådan får du et super enkelt online-visitkort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere