Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC: Derfor trak vi tæppet væk under konkurrenterne

Mens teleselskaber raser over omdiskuteret TDC-manøvre, har TDC svært ved at forstå konkurrenternes vrede.

Læs også: Vrede telefirmaer: Så hårdt vil TDC-manøvre ramme

Tusindvis af intetanende danskere bliver TDC-kunder

Konkurrenternes kritik er haglet ned over TDC i kølvandet på telekæmpens beslutning om at droppe det faste operatørvalg. (Se boksen herunder).

Men hos TDC har man svært ved at forstå, at konkurrenterne på den måde farer op i det røde felt.

"Vi vurderede i januar, at det faste operatørvalg havde mere historisk betydning end levedygtighed i dag. Det var på tide at få samlet abonnementsforholdet et sted, så kunderne ikke modtager to regninger," lyder det fra TDC's koncerndirektør Eva Berneke.

Hun tilføjer, at det samlet set drejer sig om omkring 25.000 kunder, og at problemet derfor er overkommeligt. Tidligere har Telia og Telenor været ude og tale om op til 100.000 berørte kunder.

Eva Berneke fortæller, at teleselskaberne desuden kunne have valgt at fortsætte med at købe det faste abonnement hos TDC og på den måde selv sende en samlet regning til deres kunder.

"Prisen ville være den samme," bedyrer hun.

Af principielle årsager har Telia og Telenor anket sagen til Teleklagenævnet, men koncerndirektøren kan ikke se, at der er noget principielt i at komme efter.

"Jeg har svært ved at se, at der skulle være noget principielt i sagen. Jeg synes fristen har været god, men jeg kan forstå, at de kunne have ønsket sig en længere varsling. For det er noget, man altid kan diskutere. Men jeg mener faktisk, at det fra et principielt synspunkt er det rigtige, vi har gjort. At gå ind og rydde op i regningerne."

At konkurrencen på det danske marked har fået et hak i den negative retning, fordi TDC's dominans nu er blevet styrket, er heller ikke en kritik, koncerndirektøren kan følge.

"Jeg synes ikke, man skal kigge på TDC's størrelse som et udtryk for, hvor meget konkurrence der er på markedet. Vi har et af de mest konkurrenceprægede markeder med fire operatører. Er man i tvivl om konkurrencesituationen, kan man bare kigge på TDC's priser på bredbånd og mobil," slutter koncerndirektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere