Artikel top billede

Her er dommen over HTC's top-smartphone: One X

Efter et år med katastrofale fald i omsætning og markedsandele, modtager HTC nu anmeldernes domme over den nye top-smartphone, One X.

Læs også:

Sådan vil HTC få dig til at vælge en HTC-telefon

Sådan vil Nokia og HTC i fællesskab dræbe Nokia

HTC sadler om: Slut med mange modeller

Det seneste år har ikke været det sjoveste for taiwanske HTC.

Regnskabstal for første kvartal 2012 viste for nylig et fald i omsætningen på næsten 35 procent i forhold til samme periode året før og et fald i indtjeningen med hele 70 procent.

Analysefirmaet IDC frigav i går nye tal for udviklingen på smartphone-markedet, og også her har HTC noget at bekymre sig om. Fra første kvartal 2011 til første kvartal i år faldt HTC's globale smartphone-markedsandel med hele 23,3 procent ifølge IDC.

Kilde: IDC

Med en nuværende markedsandel på 4,8 procent er HTC den mindste i gruppen af store smartphone-producenter, der i IDC-opgørelsen tæller Samsung, Apple, Nokia Research in Motion og altså HTC.

"HTC's problemer på US-markedet påvirkede endnu engang den overordnede performance negativt," skriver IDC.

"Men den relativt stærke præstation i Asia/Pacific betød, at firmaet kunne fastholde sin position blandt de de fem største smartphone-leverandører. Firmaets fremtidige succes afhænger i høj grad af dets One X og S-produkter," lyder vurderingen fra IDC.

I skyggen af Samsung og Apple

Det er netop HTC One-serien, der skal sikre selskabets vækst i den kommende tid.

Siden HTC blev stiftet i 1997, har selskabet haft en fremtrædende position på markedet for avancerede mobiltelefoner, lommecomputere og smartphones.

Men ikke mindst selskaber som Samsung og Apple har i de senere år domineret scenen så meget, at HTC er kommet til at stå lidt i skyggen

Om en ny top-model som One X kan ændre det, er endnu for tidligt at sige, men HTC kan uanset hvad glæde sig over, at mobil-anmelderne tildeler produktet flotte karakterer.

Du kan om kort tid læse vores egen, grundige anmeldelse af HTC One X, men indtil da giver vi dig her overblikket over de forskellige teknologi-mediers domme over HTC One X.

Her er dommen over HTC One X

Amerikanske Cnet giver HTC One X fire ud af fem stjerner og roser blandet HTC for den gode 4,7 tommer skærm, et godt kamera og Sense 4-brugergrænsefladen.

På den negative side bemærkes, at batteriet ikke kan skiftes ud, og at der ikke er plads til et SD-kort.

Hos britiske ZDNet får One X karakteren otte ud af ti.

"HTC's flagskib One X er en stor, men alligevel stilfuld telefon med en fantastisk 4,7 tommer skærm. Dens banebrydende specifikationer med en quad-core CPU vil appellere til super-brugere, men fraværet af storage, der kan udvides, og en ringe batteritid er skuffende," lyder dommen.

Vores kolleger på amerikanske PCWorld giver HTC One X karakteren fire ud af fem, og Engadget kalder den "a masterpiece of an Android device."

Også Techradar er stort set oppe i en topkarakter med 4,5 ud af fem mulige.

"Kort sagt: Rivalerne må hellere tage sig sammen i 2012, hvis de vil hindre, at HTC sparker gang i en genoplivelse af det populære smartphone-brand"

Se Techradars anmeldelse her:

Læs også:

Sådan vil HTC få dig til at vælge en HTC-telefon

Sådan vil Nokia og HTC i fællesskab dræbe Nokia

HTC sadler om: Slut med mange modeller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere