Artikel top billede

Mobilselskab efter klager: Synes ikke vi får mange

Et bestemt dansk mobilselskab modtager i forhold til sin størrelse flest klager i Danmark. Men selskabet synes ikke, at der er tale om mange klager.

Læs også: Dette danske mobilselskab bliver der klaget mest over.

I forhold til selskabets størrelse og antal kunder er mobilselskabet 3 topscorer på listen over teleselskaber, som kunderne klager over hos Teleankenævnet, hvilket du kan læse mere om her.

Computerworlds søstermedie, ComON har bedt 3's talskvinde Stine Green Paulsen forklare, hvorfor selskabet har flere klagesager, og hvorfor det taber relativt mange af dem.

Det spørgsmål kan hun ikke umiddelbart svare på, fortæller hun. Hun pointerer dog, at det er et lille antal sager, som klageren får fuldt medhold i ved Teleankenævnet.

"Jeg synes ikke, at fire sager er mange. Og med hensyn til de sager, hvor klageren har fået delvist medhold, skal du regne med, at vi jo så også har fået delvist medhold," siger hun.

Stine Green Paulsen fortæller som eksempel på en klagesag om en kunde, der havde købt flere telefoner samt et abonnement, der ikke havde dækning på hans bopæl, og hvor alle telefoner gik i stykker.

"Han ville have, at vi skulle betale for telefonerne, og det ville vi ikke. Med hensyn til dækningen så får kunden normalt lov at opsige abonnementet i den situation. Men her gik hele sagen til Teleankenævnet. Afgørelsen gav kunden delvist medhold - nemlig på den del af klagen, der handlede om dækning, mens vi fik medhold i, at vi ikke skulle betale telefonerne," fortæller hun.

Bør ikke tælle delvist medhold med

Derfor bør man ikke tælle delvist medhold til klageren som en tabt sag for 3, lyder argumentet.

3 ønsker ikke at oplyse nærmere detaljer om den konkrete klagesag i eksemplet.

Selskabet hyrede sidste år en kunde-ambassadør, som skal sikre, at kunderne får en god behandling.

Gjorde I det, fordi I synes, I har for mange klagesager?

"Jamen man vil jo helst have nul sager, men sådan er verden jo ikke. Der vil nok altid være nogen, der er uenige, men vi synes ikke, at vi havde usædvanligt mange utilfredse kunder," siger 3's talskvinde.

Lidt over halvdelen af de 61 sager om 3, som Teleankenævnet behandlede i 2011, stammede fra tidligere år.

Læs også: Dette danske mobilselskab bliver der klaget mest over.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis