Artikel top billede

Danske software-håb fusionerer: Satser alt på Bring-your-own-device

Det underskuds-plagede softwarefirma Excitor skal erobre verden med købet af Giritech.

(Opdateret) En ny stor satsning skal sende dansk software til tops i verdens virksomheder.

Det sker med fusionen af to softwarehuse, Excitor og Giritech. Begge selskaber har Nordic Venture Partners som hovedaktionær.

Fusionen har været planlagt siden november sidste år, men har været hæmmet af komplekse forhandlinger mellem de forskellige mindretalsaktionærer i de to selskaber, erfarer ComON.

Reelt er der tale om en overtagelse, hvor Excitor sluger Giritech.

Det købende firma har ganske vist opereret med to-cifrede millionunderskud gennem de seneste seks år. Det har dog ikke generet den kreds af velhavende investorer, som har holdt liv i Excitor og selskabets drøm om at blive en stor international spiller på mobilløsninger til virksomheder.

Lumigon-ejer

Bestyrelsen i Excitor tæller folk som Lars Gravesen (der også er bagmand for den stadigt produkt-løse smartphone-producent Lumigon), mens it-millardæren Preben Damgaard, der lige som Nordic Venture Partners har været med siden 2005, er udtrådt i forbindelse med fusionen.

"De to selskaber supplerer hinanden fremragende," siger Henrik Albertsen, direktør i Nordic Venture Partners, til ComON.

Mens Excitor er målretttet enterprise markedet for mobile løsninger til email og kalender, er Giritechs kerneprodukt en mobil-app (foreløbigt kun til iOS), der giver sikker fjernadgang til en desktop-pc. Sammen vil de to selskaber lave en Android-version.

En kombination af Excitors og Giritechs produkter er så oplagt, at den allerede er gennemført et langt stykke hen ad vejen, selvom fusionen først er blevet formelt meldt ud nu.

BYOD

Trenden "Bring-your-own-device" og de udfordringer, som medarbejdernes egne smartphones giver virksomheder verden over, ventes at kunne stimulere de to danske softwarevirksomheder kraftigt.

Efter Giritech-overtagelsen kan Excitor levere en sikker web-adgang til firmaets system, der kan separere virksomheds-data og personlige data på en smartphone eller iPad. Excitors system - DME Appbox - åbner for at sende enterprise-applikationer ud på mobile enheder.

Slut med million-underskud?

Excitor fik i 2011-regnskabsåret endnu et gedigent underskud på 16 millioner kroner, og har akkumeleret et samlet underskud på større trecifret millionbeløb gennem de senste seks år. Men så lovende er kombinationen med Giritech og BYOD-trenden, at det fusionerede selskab regner med at få lille underskud på to milioner kroner i indeværende regnskabsår, og et overskud på driften allerede i næste.

Begge de fusionerede selskaber har hovedparten af deres kunder i Skandinavien - og begge selskaber er benhårdt fokuseret på det internationale marked, hvor man især venter sig meget af et fremstød i Asien.

Mens Excitor for fire år siden havde 70 mand ansat, er selskabet efter diverse omstruktureringer og fyringsrunder reduceret til 25 ansatte. Med fusionen med Giritech tilføres selskabet yderligere 13 mand.

Med fusionen er Giritechs direktør, tidligere global chef for Microsoft Navision, Rene Stockner, blevet ny topdirektør for Excitor, mens dette selskabs hidtidige CEO, Bo Dencker, er reduceret til økonomidirektør.

Den forholdsmæssige fordeling af aktier mellem de forskellige ejere af de to selskaber er stort set uændret efter fusionen, oplyser det fortsættende selskab Excitor.

Opdatering 2/5: Vi skrev tidligere at Preben Damgaard er med i bestyrelsen i det nye selskab. Det var han i det gamle Excitor, men er udtrådt i forbindelse med fusionen. Preben Damgaard var ifølge ComONs oplysninger ikke medejer af selskabet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere