Artikel top billede

Teori: Moores Lov eksploderer om 10 år

En af computerindustriens mest sejlivede forudsigelser er på vej i graven, siger en fysikprofessor. Han spår, at vi vil se en helt ny form for computerchip dukke op inden længe.

Læs også: 
Her er mikroprocessorens hæsblæsende historie

Yale-forskere bag revolutionært it-kvantespring

Intel-stifteren Gordon E. Moores legendariske lov fra 1965 om, at antallet af it-komponenter i et integreret kredsløb vil blive fordoblet hvert andet år, er i farezonen.

I hvert fald mener den amerikanske fysiker Michio Kaku, at Moores Lov synger på sidste vers, og at loven vil være udvandet inden for de næste 10 år.

Det skriver Cnet

"Faktisk ser vi allerede i dag opbremsninger i Moores Lov. Computerkraften kan simpelthen ikke vedligeholde dens hurtige, eksponentielle udvikling med standard silicium-teknologi," lyder det fra Michio Kaku ifølge Cnet.

Chippen smelter simpelthen

Den teoretiske fysiker med en fortid fra det højt estimerede Harvard Universitet og en nutid som professor på New Yorks Universitet forklarer, at der er fysiske begrænsninger for, hvor lille en eksempelvis Pentium-chip kan blive.

Med udgangspunkt i, at en Pentium-chips' tyndeste lag blot er 20 atomer på tværs, så vil hardware-industrien ramme en grænse, når den forsøger at nå ned på chips-lag på fem atomers tykkelse.

"Når laget bliver fem atomer på tværs, så vil det være slut," siger Michio Kaku til Cnet.

Ifølge fysik-professoren vil chippen dels smelte på grund af varmen fra CPU'en, dels vil der være tale om "lækage" i form af, at atomernes elektroner bliver svære at kontrollere.

"Så der er altså tale om en ultimativ grænse, der bliver sat termodynamikkens love og af kvantemekanikkens love for, hvor meget computerkraft du kan hive ud af silicium," siger han.

På vej mod det ukendte

Michio Kaku spår, at chip-industrien i de nærmeste fremtid vil forsøge at tvinge så meget gods ud af den kendte silicium-teknologi.

Men inden længe vil chip-fabrikanterne være tvunget til at kaste sig over nye metoder som eksempelvis molekylære computere og kvante-computere, som vil kunne give computerindustrien et - ja - kvantespring i forhold til ydeevnen.

Verdens største chip-producent og moderselskabet til Moores Lov, Intel, fortæller til Cnet, at selskabet ikke er bekymret, og at det ikke er umuligt at fortsætte med at file atomerne af deres chips, selv om det er en stadigt stigende udfordring.

"Selv Gordon Moore sagde, at Moores Lov en dag vil løbe ud, og jeg er faktisk fascineret af, hvor lang tid vi har været i stand til at forlænge den," lyder det fra en talsmand hos Intel.

Efter Gordon Moore stod med en af it-verdenens sejeste forudsigelser i 1965, spåede han selv, at Moores Lov ville leve i minimum 10 år.

I 2015 kan Moores Lov fejre 50 års jubilæum, selv om Michio Kaku altså nu sætter spørgsmålstegn ved, om den også når at runde de 60 år og stadig være gyldig.

Læs også: 
Her er mikroprocessorens hæsblæsende historie

Yale-forskere bag revolutionært it-kvantespring




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere