Der kan udledes mange interessante oplysninger af din mailboks.
Eksempelvis kan du finde ud af, hvornår du sender og modtager flest mails, hvor lange de er, og på hvilke tidspunkter af dagen, du bruger din e-mail mest.
Det vil næsten være umuligt at indsamle de oplysninger selv.
Men nu er det alligevel muligt - takket være et såkaldt script til Google Apps ved navn Gmail Meter, som Google anbefaler på sin officielle Gmail-blog.
Vi har tidligere omtalt Googles eget statistikværktøj, Google Account Activity, men med Gmail Meter, der er lavet af en ung udvikler ved navn Romain Vialard, får du langt flere og mere detaljerede oplysningner om dine mailvaner.
Skal åbnes i Google Docs
For at bruge Gmail Meter skal du åbne et regneark i Google Docs, vælge menupunktet "værktøjer" ("tools" hvis du bruger Gmail på engelsk) og herefter "Scriptgalleri".
Under "Scriptgalleri" søger du efter Gmail Meter og vælger "install."
Når du gjort det, dukker der et nyt menupunkt ved navn "Gmail Meter" op i regnearket.
Klik på det og vælg "Get a report." Du kan vælge mellem en månedlig rapport eller en rapport, der dækker over et tidsrum, som du selv definerer.
Når du er færdig, kan du lukke regnearket ned, og du vil modtage en mail, når din mailstatistik er blevet hentet ind i regnearket og ligger klar.
Se hvordan det virker i denne video:
Læs også:
Ny Google-funktion lader dig snage i dine mailvaner