Artikel top billede

Gabestokken Yelp skal styre danskernes restaurant-besøg og butiks-valg

Amerikansk gigant har sat sig for at erobre det danske marked for internet-anmeldelser.

En dansk version af den store anmeldelses- og guide-tjeneste Yelp har slået dørene op herhjemme. I første omgang vil Yelp forsøge at samle et community med anmeldelser og guides for butikker, restauranter og interessante fysiske steder i København - senere skal resten af landet underlægges rating-tjenesten.

"Når du sammenholder danskernes berygtede ærlighed og sorte humor med deres overordnede sans for kvalitet, især når det gælder madlavning, er vi sikre på, at vi her i Danmark har de rigtige byggeklodser for et blomstrende Yelp-community," siger Miriam Warren, der er firmaets europæiske marketingchef.

En af Yelps beundrere er iværksætter-guruen Martin Thorborg.

Han fortæller i denne let underbelyste video, hvordan Yelp i USA er blevet en magtfaktor, der kan afgøre succes eller fiasko for et nystartet spisested, fordi sitet fungere som gabestok, hvor utilfredse brugere kan anbringe virksomheder med dårlig service eller ydelser af lav kvalitet.

Martin Thorborg mener dog også, at Yelp kan bruges positivt af virksomhederne, fremgår det af hans indlæg. Yelp har over 66 millioner unikke brugere hver måned og kalder sig en af verdens største bruger-guides.

I København får Yelp blandt andet konkurrence af det brugerskabte MitKBH, Berlingskes AOK.dk og en anden amerikansk tjeneste Foursquare.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere