Artikel top billede

Topchef forlader kriseramte Nokia

Den kriseramte teleproducent ændrer salgsstrukturen i kølvandet på topchefs afgang.

Læs også:

Nokias salg langt dårligere end forventet

Nokias globale salgschef, Colin Giles, der også sidder med i teleproducentens øverste ledergruppe, forlader den finske teleproducent.

Colin Giles har været i virksomheden siden 1992 og har blandt andet har stået i spidsen for opbygningen af Nokias tilstedeværelse i Asien og Kina.

Senest har han ledt den globale salgsorganisation under Nokias transformation.

"Colins lederskab har været meget værdifuldt under Nokias strategiskifte og tilpasning af salgsorganisationen omkring vores nye produktfamilier, Lumia og Asha," udtaler topchef Stephen Elop i en pressemeddelelse om Giles exit.

Angiveligt kommer afgangen efter hans eget ønske om mere tid til familien efter år med meget rejseaktivitet.

Men samtidig har virksomheden besluttet at fjerne det lag, Colin Giles udgjorde i toppen af salgsledelsen.

Målet er angiveligt at sikre et større kundefokus og give virksomhedens topledelse mere føling med markedsdynamikkerne.

"Vores struktur er fokuseret på at sikre, at salgsorganisationen er tilpasset lokale krav fra kunder, individuelle markedskrav i forhold til konkurrence og landespecifikke salgs- og marketingsstrategier," lyder det fra Nokias markedschef Niklas Savander.

Colin Giles og det fjernede lag i salgsledelsen bliver meldt ud samme dag, som Nokias offentliggørelse af et skuffende første kvartalsregnskab, der allerede for et par uger siden fik virksomheden til at sænke forventningerne til salget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere