Her er 5 mobiltrends du ikke slipper for

Nye mobiltelefoner er på vej ud i butikkerne lige nu, og de byder på en række mærkbare forandringer. Se her hvad du ikke slipper for, hvis du skal have en topmodel. Måske bliver du overrasket.

Her er 5 mobiltrends du ikke slipper for

Hvis du overvejer at skifte til en af de aktuelle topmobiler, vil du opleve en række forandringer.

De nye modeller er nemlig udstyret med flere nyskabelser, og nogle af dem kan måske virke en smule overraskende.

Vi giver her et overblik over nogle af de nye tiltag.

Meget mere micro-sim

Hvis du har en nyere iPhone, har du allerede stiftet bekendtskab med micro-sim.

Det er et simkort, som er markant mindre end almindelige simkort.

Men nu er det ikke kun æble-mobiler, der gør brug af micro-sim.

De nyeste Android-topmodeller som Sony Xperia S, Samsung Galaxy S III og HTC One X har valgt samme løsning som Apple, og derfor skal du have et nyt simkort fra dit teleselskab - med mindre du vælger at forvandle dit nuværende simkort til micro-sim.

Det er ikke så kompliceret, og du kan i denne guide se, hvordan du gør.

Der er dog ingen tvivl om, at det gamle simkort går en svær fremtid i møde, mens vi kommer til at se flere telefoner, som gør brug af micro-sim.


Quadcore til de store drenge

Sidste år var dualcore mere hot end chilisovs med jalapeños, og i år er det quadcore processorer, som er brandvarme. 

De heftige mobile processorer er gemt i de nyeste Android-topmodeller som HTC One X og LG Optimus 4X HD, og Samsung Galaxy S III, der blev lanceret for nylig, har også fire kerner i motorrummet. 

Quadcore processorer afvikler HD-video langt mere glidende end mobiler med dualcore, og samtidig er den ekstra power perfekt til 3D-spil med avanceret grafik.

Det så vi blandt andet på tablet-pc'en Asus Eee Pad Transformer Prime, der er udstyret med samme Nvidia Tegra 3-processor, som bruges i mobiltelefoner fra LG og HTC.

Farvel til hukommelseskort

Det har længe været muligt at smide hukommelseskort i telefonen og dermed få mere plads til film, videooptagelser, fotos og musik. Men det er ved at være slut. 

Mange topmodeller har efterhånden fravalgt pladsen til Micro SD-kort, og i stedet må du tage til takke med eksempelvis 16 eller 32 gigabyte fast hukommelse. 

Umiddelbart kan det virke som et tilbageskridt, at der ikke længere er plads til kort, men lagerpladsen på mobilen er ikke så vigtig, som den har været. 

I dag gør vi brug af musikstreamingtjenester som Spotify og WiMP, mens vores fotos gemmes på SkyDrive, Google Drev eller Dropbox. Her er henholdsvis syv, fem og to gigabyte gratis lagerplads. 

HTC har i øvrigt en tæt integration med Dropbox i sine nye telefoner og tilbyder gratis opgradering til 25 gigabyte lagerplads, men det gælder dog kun i to år.  

Intet løst batteri

Stadig flere producenter skaber telefoner, hvor bagsiden ikke kan skilles fra telefonen. Apple iPhone har længe haft denne løsning, og den nye HTC One X har også en form, der betyder, at der ikke er adgang til batteriet. 

Sony Xperia S har ligeledes gemt sit batteri af vejen, selv om det dog er muligt at flå bagbeklædningen af og indsætte et micro-simkort. 

LG's nye topmodel med quadcore processor, Optimus X4 HD, har mulighed for at fjerne bagside og fjerne batteriet, men ifølge LG vil kommende topmobiler efter al sandsynlighed ligeledes få en fast bagside, der ikke kan tages af.

Store skærme og højere opløsning

Topmodeller med skærme på mellem 4,3 og 4,7 tommer kan vi lige så godt vænne os til.

Samsung har også lanceret sin Galaxy Note på 5 tommer, men det ser ud til, at de fleste andre producenter trækker grænsen ved 4,7 tommer. 

Det giver ikke mening at smide kæmpe skærme på mobiltelefonerne, hvis opløsningen ikke følger med.

Derfor kan de nyeste topmodeller prale af opløsninger på 1280 gange 720 pixel.

Det er faktisk højere, end hvad du får med en billig 10 tommer netbook, som oftest blot har en opløsning på 1024 gange 600 pixel. 

Den højere opløsning på mobilskærmen betyder, at det er nemmere at overskue websider, når der surfes.

Samtidig ser eksempelvis ikoner mindre bombastiske ud, og opløsningen er også en fordel, hvis der skal ses HD-video. 

Hvad med næste år?

Hvis vi tager et kig i krystalkuglen og kaster med lidt kaffegrums, så tegner der sig et billede af, at telefoner med 4G til næste år vil være super hot.

Vi har længe været vant til 3G, men som vores test for nylig viste, så er Telia og TDC godt på vej med 4G.

Det giver markant hurtigere hastighed, når der surfes på nettet. Vi målte hastigheder på cirka 40 mbit/s, og det slår de fleste private bredbåndsforbindelser.

Med 4G på mobilen giver det lige pludselig mening at få streamet film og tv i HD-kvalitet på telefon, mens du er på farten 

Mobiler med NFC

Efterhånden får stadig flere telefoner indbygget chip baseret på NFC (Near Field Communication), og der har længe været talt om, at det kan bruges til mikrobetalinger, eksempelvis i kiosken eller til togbilletten.

Det er dog ikke slået igennem, og det sker nok heller ikke næste år.

Men det betyder ikke, at NFC ikke kan få sit gennembrud og blive hot.

Teknologien kan nemlig også bruges til mange andre ting som at få din computer og mobil til at snakke sammen, og det er HP's nye Envy 14 Spectre et eksempel på

Takket være NFC kan du få indhold fra mobilen fremvist på computeren trådløst. 

Sony har også med den nye Xperia S vedlagt to såkaldte SmartTags, som mobilen kan scanne med sin NFC-chip.

Det betyder, at der kan sættes et SmartTag i bilen, og når den scannes, aktiveres Bluetooth, navigation og andre indstillinger, som du på forhånd har defineret.

Det er naturligvis også muligt at sætte SmartTag helt andre steder, eksempelvis på arbejdskontoret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere