Artikel top billede

Her er Facebooks værste konkurrenter

Se hvilke netværk du skal holde øje med i fremtiden.

For få år siden var bloggen det nye sort. I dag er det Facebook.

Men det store spørgsmål er, hvad der bliver morgendagens store hit: Hvilket socialt medie skal du holde øje med, hvis du vil være på forkant med udviklingen?

Vi har taget et kig på tre helt nye sociale medier, der måske bliver det næste store hit. Fælles for alle tre medier er, at de ikke er til stede på internettet, men kun kan bruges, hvis du henter deres smartphone-app.

Everyme

Folkene bag app'en Everyme har en ambition om at ændre vores måde at organisere kontakterne på vores telefoner.

Det sker ved, at du henter app'en og giver den adgang til kontakterne i din telefons adressebog samt dine Facebook- og Twitter-kontakter. 

Bagefter kobler Everyme dine kontaktinformationer fra forskellige netværk og fylder din adressebog op med billeder, oplysninger om fødselsdage, arbejdspladser, emailadresser og mange andre informationer, der er høstet fra de forskellige netværk.

Som Google+

Everyme organiserer desuden alle dine kontakter i cirkler, som du måske kender det fra Google+.

Men det smarte er, at Everyme af sig selv kan oprette cirkler, hvor dine kontakter automatisk bliver organiseret, alt efter om de er familiemedlemmer, kolleger eller gamle studiekammerater.

Da denne skribent afprøvede app'en, fungerede denne funktion dog ikke optimalt.

Men når det virker, kan cirkelfunktionen bruge Everyme til at kommunikere med alle kontakterne i hver enkelt cirkel på én gang, og kommunikationen behøver ikke nødvendig foregå direkte i Everyme.

App'en kan også indstilles til at sende beskeden som e-mail eller sms-besked til de kontakter, der ikke bruger Everyme.

Everyme findes indtil videre kun som app til iPhone.

Highlight

Ifølge Highlights bagmænd skal app'en give dig en sjette sans, der hjælper med at opfatte, hvad der sker omkring dig i det virkelige liv.

Det fungerer på den måde, at du giver app'en adgang til din Facebook-konto.

Når du har gjort det, lukker du Highlight-app'en ned og lader den køre i baggrunden på din telefon.

Sladrer om interessante personer

Når du herefter begiver dig ud i den store verden og nærmer dig andre Highlight-brugere, vågner app'en op og gør dig opmærksom på det.

Det sker dog kun, hvis det er en Highlight-bruger, som app'en vurderer er interessant for dig.

Det kan være tilfældet, hvis I er Facebook-venner, hvis I har fælles Facebook-venner, eller hvis det fremgår af jeres Facebook-profil, at I har mange fælles interesser.

App'en virker efter hensigten, og selv om den endnu ikke er så udbredt, vil du på en tur rundt i Københavns gader alligevel ofte støde ind i andre Highlight-brugere.

De største ulemper ved Highlight er, at den suger en del strøm fra dit batteri, og hvad der måske er mere væsentligt, så kan det være lidt svært ved at se, hvad app'en skal bruges til i praksis - ud over at advare dig, når ekskæresten nærmer sig.

Men ikke desto mindre er det en sjov app at udforske.

Highlight er gratis og findes indtil videre kun til iPhone.

Path

Path er en social netværks-app, der har ambitioner om at udfordre Facebook. 

Men med 2 millioner registrerede brugere har Path dog langt op til Facebooks mere end en halv milliard brugere. 

På trods af det er Paths app dog betydeligt smukkere end Facebooks ditto, og derudover skiller Path sig ud ved at have en begrænsning, der betyder, at du højst kan have 150 venner. 

Begrænsningen er indført ud fra en filosofi om, at det for de fleste mennesker ikke er muligt at opretholde seriøs og stabil socialt kontakt til mere end 150 personer. 

Kun venner, du har tillid til

Det betyder desuden, at brugerne - i hvert fald i teorien - kun vælger at tilføje deres reelle venner til Path, og folk derfor vil være mere villige til at dele oplysninger, fordi de har tillid til dem, som de deler informationerne med. 

Men en ting er, at du måske har tillid til dine venner på Path. Noget andet er om du har tillid til Path?

Den sidstnævnte tillid led et knæk tidligere på året, da det vidste sig, at Path uden at spørge om lov først har downloadet alle kontakterne fra brugernes telefonbøger. 

Spanket af kongressen og Apple

En sag der fik så meget opmærksom, at den blev taget op af et medlem af den amerikanske kongres. Men også Apples administrerende direktør Tim Cook så sig vred på app'en og indkaldte app'ens bagmænd til et møde, hvor de måtte stå skoleret over for Apple-direktøren. 

Efterfølgende måtte Path-bagmændene rykke ud med en undskyldning til brugerne, og Path lover, at i fremtiden bliver den type oplysninger ikke downloadet, uden at brugerne udtrykkeligt har godkendt det først. 

Path er gratis og findes både som app til iPhone og Android.

Læs mere om to sociale netværk, som du muligvis kender i forvejen:

Instagram: Sådan bliver din virksomhed hip med fotos   

Pinterest er nyt og superhot: Her er otte gode tips




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere