Artikel top billede

Office 365 indeholder cloud-versioner af Office-pakken, SharePoint, Exchange og Lync.

Sådan klarer Microsofts Office 365 sig i Danmark

Microsofts lancering af Office 365 blev betegnet om kulminationen på tyve års produkt-udvikling. Vi tager en status på, hvordan det er gået siden lanceringen i Danmark.

Læs også:

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen

"Office 365 er kulminationen på mere end tyve års erfaringer med at levere verdensklasses produktivitets-løsninger til mennesker og virksomheder i alle størrelser."

Sådan lød det fra Microsofts side, da selskabet sidste år lancerede det stort anlagte cloud-produkt Office 365.

Det er i dag præcis et år siden, Office 365 første gang gik live for danske brugere som public beta.

Nogle måneder senere, den 28. juni, blev det færdige cloud-produkt frigivet.

Og Microsofts store ambitioner omkring Office 365 har i det store hele givet bonus, mener IDC-analytiker Anders Elbak.

"Det vil jeg faktisk vurdere, at det har. Microsoft har formået at gøre en cloud-email til næsten det oplagte valg. I dag er det oplagte at tage cloud - og ellers skal der næsten være en grund til ikke at gøre det."

Office 365 indeholder cloud-versioner af Office-pakken, SharePoint, Exchange og Lync og afregnes per bruger per måned.

Så mange danskere bruger løsningen

Microsoft Danmark oplyser til Computerworld, at der nu er 3.000 danske kunder koblet på Office 365, hvilket giver i alt 150.000 danske brugere på løsningen.

Blandt de danske kunder er B&O, SuperGros, ISS, A.P. Møller, Coloplast og Konica Minolta, men i høj grad også mange mindre virksomheder.

Anders Elbak mener, at man i det tal skal tage højde for, at den del kunder kommer fra det gamle BPOS, mens der også er en del, der tidligere havde en hosted Exchange, som nu vælger Office 365.

"De fleste starter med mail-delen. Der er ikke så mange, der siger, at nu skal kontorpakken lægges ud som cloud. Mail-delen er det oplagte sted at starte," siger han.

Anders Elbak vurderer, at Microsoft har den fordel i forhold til Google, at der allerede er mange Exchange-kunder, og at Office 365 arbejder godt sammen andre Microsoft-teknologier.

"Microsoft står stærkere, fordi selskabet har kontrol over alle de andre dele med Office-pakken og Sharepoint, og hvad der eller måtte være."

Han peger på, at Google omvendt har en tradition for at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Har klaret sig fri af alvorlige nedbrud

Microsofts første år med Office 365 har været uden de helt store nedbrud eller skandaler med tab af data. 

I september blev løsningen ganske vist ramt af et tre timer langt nedbrud, ligesom der i januar var problemer for nogle kunder, der kører Office 365 via TDC Hosting, men ellers har Microsoft-løsningen været fri for de store problemer.

Læs også:

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Sådan fungerer Microsofts Office 365 i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere