Artikel top billede

IBM vil sætte turbo på dit it-miljø med nye systemer

IBM's nye produktlinje, PureSystems, består af hardware og software i en samlet pakke. Se analytikers vurdering af konceptet her.

Læs også:

Så meget data behandler verdens servere hvert år

Computerworld News Service: I forventningen om et stigende behov for større, prækonfigurerede systemer har IBM nu løftet sløret for en ny produktlinje af integreret hardware og software under navnet PureSystems.

"Vi ser dette som en ny overordnet kategori af systemer, der er forskellig fra udstyr og tilpassede løsninger," fortæller Marie Wieck, der er general manager for Application and Integration Middleware hos IBM.

Til forskel fra appliances, der som regel er rettet mod nicher, så vil PureSystems potentielt have en større brugerbase på grund af disse systemers mere almene anvendelsesmuligheder.

Og til forskel fra tilpassede løsninger så kan de ifølge Wieck udrulles relativt hurtigt. PureSystems "integrerer på forhånd hardwaren og softwaren i en familie af samlede nye systemer," fortæller hun.

Skal sætte turbo på udrulningen

Ideen bag de nye systemer er at reducere, hvor lang tid det tager organisationer at bygge og udrulle servere og applikationer.

IBM har konfigureret systemerne, så de kan udrulles og udvides så let som muligt.

Det kan ellers tage måneder at få en enterprise-applikation op at køre i et stramt reguleret it-miljø.

En stor del af arbejdet handler om at få den nye teknologi til at passe sammen med det eksisterende miljø ved at konfigurere systemet til at overholde politikkerne og at interagere med andre interne systemer.

Men IBM hævder altså, at disse prækonfigurerede systemer kan reducere implementeringsperioden med en tredjedel eller mere, da IBM i forvejen har sørget for, at systemernes interne komponenter fungerer sammen.

"Ting, der tidligere tog op til seks måneder at udrulle, kan nu gøres på så lidt som to uger," siger Wieck.

De integrerede systemer fjerner behovet for at oprette en database eller en gruppe af servere som en klynge eller at forbinde en applikation med virksomhedens register over mulige brugere.

Det siger analytiker om produkterne

De første to systemer i den nye produktlinje er designet til at imødekomme de fleste organisationers almindeligt forekommende behov. 

Wieck forventer, at disse to systemer kan være brugbare for op til 80 procent af IBM's nuværende kundebase. 

Det ene system, PureFlex, leverer en grundlæggende infrastruktur inklusiv servere, styresystemer, virtualiseringsmiljø og middleware. 

Det andet system, PureApplication, der kan implementeres ovenpå PureFlex, leverer et miljø til hurtig udrulning af eksempelvis webapplikationer i Java.

Systemerne kan for eksempel bruges til at bygge en offentlig eller privat cloud eller til at udrulle en ny intern applikation.

IBM markedsfører disse systemer til intern brug i organisationer, men de er også designet til at udgøre en nem måde at overføre opgaver til IBM's SmartCloud-services. På den måde kan man undgå at skulle købe nyt udstyr eller vente på, at de nødvendige beregningsressourcer bliver ledige.

Systemerne bruger et styresystem baseret på Linux og kan køre på enten x86-arkitektur eller IBM's egne Power-processorer.

Lanceres på det optimale tidspunkt

Udgivelsen af denne nye produktlinje er lagt på et godt tidspunkt af IBM, mener Matt Eastwood, der er vice president og general manager for enterprise platforms-gruppen hos IDC.

I de kommende år vil mange organisationer få brug for flere integrerede systemer som netop disse.

"Vi regner med, at markedet står på tærsklen til et rimeligt afgørende vendepunkt. Erhvervslivet er under pres for at bevæge sig hurtigere, og de traditionelle siloer i mange it-afdelinger sinker ofte tingene," siger Eastwood.

"Det bliver også sværere og sværere for it-afdelingerne at omkostningsoptimere de generelle systemer. Brugerne ønsker fokus på applikationer og forretningsdata og ikke den underliggende infrastruktur."

Som tiden går, vil IBM udvikle flere PureSystems-produkter, der vil imødekomme behovene i specifikke brugsmønstre og brancher, oplyser Wieck.

Selskabet vil bruge dets ekspertise til at opbygge modeller for it-anvendelser, hvilket IBM kalder patterns of expertise, og som identificerer den mest hensigtsmæssige hardware og software til specifikke opgaver.

"Vi forventer, at dette blot er starten på en større familie af teknologisk implementering og innovation," siger Wieck.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Så meget data behandler verdens servere hvert år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere