Artikel top billede

Tør du stole på Amazons "åbne" cloud-løsning?

Cloud-giganten Amazon lader andre it-leverandører anvende selskabets cloud-API'er. Men hvor åbne er de, når det kommer til stykket?

Læs også:

Danske it-chefer frygter lock-in i skyen - se hvorfor

Sådan undgår du at blive låst til din cloud-leverandør

Dansk cloud-forsker: Ingen grund til at frygte lock-in

En hyppigt fremhævet problemstilling inden for cloud compututing er risikoen for at blive låst fast til én bestemt leverandør - ofte konkretiseret med Amazon som eksempel.

Netop nu er den debat atter blusset op, efter at Forbes har kørt en artikel, der sætter fokus på lukket- eller åbenheden i Amazon Web Services API og nuværende og fremtidige begrænsninger.

Forbes-artiklen, der er skrevet af en tidligere CTO, tager udgangspunkt i Amazons nylige partnerskab med virksomheden Eucalyptus Systems, der ved hjælp af Amazons API'er leverer løsninger inden for Infrastructure as a Service.

Det rejser debatten, om Amazons API'er er åbne for alle partnere eller kun udvalgte.

"Hvad hvis Google Storage ændrede dets API til at fungere præcis som S3? Ville det være ok? Hvad hvis EMC eller Tata eller Accenture udviklede en offentlig sky baseret på EC2 eller S3 ..."

"Amazon ville gøre sig selv en tjeneste ved at meddele, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er," lyder det i Forbes-artiklen, der er skrevet af Dan Woods, der udover en baggrund som CTO har skrevet mere end tyve bøger om it.

Han mener, at Amazon som en dominerende cloud-spiller mangler at svare på de helt grundlæggende spørgsmål, om der er begrænsninger i brugen af Amazons API'er, og hvordan de vil blive udviklet fremadrettet?

Slet ikke det afgørende

Men frygten er overdreven, lyder den overordnede konklusion i et blogindlæg fra Gartners cloud-analytiker, Lydia Leong.

"Hvis Amazon mener at kunne innovere hurtigere, få lavere omkostninger og levere en bedre service end alle konkurrenterne, der bruger de samme API'er (eller virksomheder, der bruger de samme API'er for den sags skyld), så er det til deres fordel at opfordre så meget så muligt at få andre med på de API'er med en forventning om, at de vil skifte til den overlegne Amazon-platform over tid."

Hun mener dog ikke, at det er de rå ressourcer og de tilhørende API'er, der afgør, hvem der vinder på cloud-markedet.

"Alle er nødt til at have styr på den grundlæggende infrastruktur, men det egentlige spørgsmål er:

"Hvor hurtigt kan du bygge værdiskabende services, og i hvor høj grad gør infrastrukturen dig i stand til at levere en bred portefølje af brugs-løsninger (eller levere et smalt sortiment af løsninger på en måde, der er alle andre overlegen) og levere nye muligheder for dine kunder?"

Læs også:

Danske it-chefer frygter lock-in i skyen - se hvorfor

Sådan undgår du at blive låst til din cloud-leverandør

Dansk cloud-forsker: Ingen grund til at frygte lock-in




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere