Artikel top billede

Nu lakker det mod enden for Vista

Microsofts plagede styresystem begynder at kunne se slutningen af sit liv.

Computerworld News Service: Microsoft flytter tirsdag Windows Vista til, hvad selskabet betegner som den forlængede supportfase.

Styresystemet Vista, der har været præget af problemer fra begyndelsen og aldrig blev noget stort hit hos brugerne, forlader den såkaldte generelle supportfase i dag, tirsdag 10. april.

I et produkts forlængede supportfase leverer Microsoft fortsat sikkerhedsopdateringer til alle brugere men tilbyder kun andre rettelser - såsom til forbedring af stabilitet - til organisationer, der har indgået supportkontrakter med selskabet.

Fem år

For blot syv uger siden forlængede Microsoft i al stilhed supportperioden for forbrugerudgaverne af Windows Vista og Windows 7 med fem år for at bringe deres supportlivscyklus på linje med erhvervsudgaverne af de to styresystemer.

Indtil da havde Microsoft kun understøttet sin forbrugersoftware med sikkerhedsopdateringer i fem år frem for de 10 år, der er gældende for erhvervssoftwaren.

Den sidste store opdatering til Vista er Service Pack 2, der udkom i maj 2009.

Windows Vistas andel af alle styresystemer, der er i brug, er faldet dramatisk, siden Microsoft lancerede Windows 7 i oktober 2009.

Net Applications estimerer, at Vista nu står for kun 7,7 procent af alle anvendte styresystemer og 8,3 procent af alle anvendte Windows-styresystemer.

Vista havde sit højdepunkt i oktober 2009 med en andel på 19,1 procent, der siden da er faldet konstant.

Under fem procent

En fremskrivning af nedgangen de sidste 12 måneder viser, at Vista sandsynligvis vil falde under fem procent i januar 2013.

Det er selvfølgelig stadig muligt at anvende Vista. Overgangen fra generel til forlænget supportfase betyder ikke, at produktet bliver ubrugeligt. Microsoft udsender fortsat sikkerhedsopdateringer af Vista indtil april 2017.

Som bruger af Vista bliver det muligt at opgradere til Windows 8, når Microsofts nye styresystem kommer på markedet senere i år.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

De bedste open source-værktøjer til Windows-administratoren

Microsoft: Nu er det slut med Office XP og Vista SP1.

Microsoft-stifter: Her er det gået galt for Microsoft.

Microsoft-topchef håner: iPhone 4 er Apples Vista

Problemer: Her er Microsofts største svagheder.

Windows 7 overhaler Vista-salget.

Salget af Windows under pres: Falder og falder.

Microsoft glæder sig: Det er dejligt at XP skal dø.

Derfor bør du ikke gå direkte fra XP til Windows 8.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere