Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Dansk it-firma søger 33 procent flere it-konsulenter

Fremadstormende softwarefirma leder med lys og lygte efter kvalificerede it-konsulenter. Firmaet vil nemlig udvide antallet af it-folk med 33 procent.

Med en vækst i omsætningen sidste år på 68 procent, søger softwarehuset Inspari nu 10 nye it-konsulenter.

"Vores 30 konsulenter havde i 2011 en gennemsnitlig belægningsgrad på 89 procent, og vi er ved at nå grænsen for, hvor mange flere opgaver vi kan tage ind," siger partner Jens-Jacob Thuun Aarup fra Inspari.

Over de kommende måneder er målet at udvide antallet af konsulenter til 40.

Firmaet med base i København og Århus regner dog ikke med, at opgaven bliver let.

Søger superspecialister

"Vi søger superspecialister med en økonomisk og teknisk baggrund, men de hænger ikke på træerne," siger Jens-Jacob Thuun Aarup.

Han vurderer, at der måske kun er omkring 100 kvalificerede mennesker i Danmark til nogle af de stillinger, som selskabet har slået op.

"Så det kan selvsagt blive et reelt problem at få stillingerne besat med det samme," siger Jens-Jacob Thuun Aarup.

Vil helst undgå lønkrig

Samtidig vil selskabet helst gå uden om en decideret lønkrig med konkurrenter om de bedste medarbejdere.

"Vi har selvfølgelig altid en mulighed for at gå i lønkrig med vores konkurrenter og forsøge at lokke erfarende medarbejdere ind med voldsomme løntilbud og opskruede bonusordninger, men det er vi ikke interesserede i," siger han.

"Vi driver vores virksomhed ud fra en dyb tro på, at det er andre ting end penge, der motiverer medarbejderne til at give den en ekstra skalle på deres arbejde," siger Jens-Jacob Thuun Aarup og peger på tre centrale værdier, der kendetegner en god it-arbejdsplads.

Behovet bekymrer lidt

Blandt andet skal medarbejderne have indflydelse på deres job, de skal forstå, hvorfor lige netop deres arbejde er vigtigt i processen, og så skal der være plads til, at medarbejderne kan specialisere sig helt ned i detaljen.

"Det er langt mere vigtigt for medarbejdernes motivation end bonusordninger og forskellige incitamentspuljer," siger Jens-Jacob Thuun Aarup.

Tilbage står, at hvis selskabet skal fortsætte sin vækst, så skal der flere medarbejdere til.

"Jeg er fortrøstningsfuld, men også lidt bekymret. Vi har brug for nye medarbejdere, hvis vi skal fortsætte vores vækst," lyder det fra Jens-Jacob Thuun Aarup.

Selskabet oplyser, at omsætningen i 2011 lå på 31 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere