Artikel top billede

Svindler hæver formue i Microsoft-stifters navn

Svindlede sig til formue i Microsoft-stifter Paul Allens navn. Se her, hvordan det kunne lade sig gøre.

Computerworld News Service: En deserteret soldat fra USA's hær anklages for tyveri af Microsofts medstifter Paul Allens identitet og forsøg på at stjæle penge fra Allens bankkonto hos Citibank.

Dokumenter offentliggjort i denne uge af den amerikanske distriktsdomstol i Pennsylvania beskriver, hvordan 30-årige Brandon Price angiveligt har udgivet sig over telefonen for at være Allen og således overbevist en medarbejder hos Citibank om at sende ham et debetkort i Allens navn og med Allens kontonummer.

Price, som deserterede fra USA's hær i juni 2010, anklages for herefter at have forsøgt at foretage transaktioner for i alt knap 90.000 kroner ved hjælp af det ulovligt anskaffede betalingskort.

Price ringede ifølge domstolens dokumenter til Citibanks kundeservice 9. januar.

Fik ændret adressen

Her lykkedes det ham at ændre adressen tilknyttet Allens konto fra Seattle i staten Washington til en adresse på Station Street i Pittsburgh.

Angiveligt fik han samme dag også knyttet et nyt telefonnummer til bankkontoen.

12. januar ringede Price angiveligt endnu en gang til Citibank og udgav sig for at være Allen, denne gang for at sige at han havde mistet sit debetkort, men ikke ønskede melde det stjålet.

Price overtalte angiveligt banken til at sende ham et nyt betalingskort via kurerfirmaet UPS til adressen i Pittsburgh.

Price skal dagen efter have modtaget kortet, aktiveret det omgående over telefonen og med held brugt det til at gennemføre en betaling på knap 3.700 kroner i Armed Forces Bank på Fort Leavenworth i staten Kansas.

Herefter forsøgte han angiveligt samme dag over telefonen at bruge kortet til at overføre knap 84.000 kroner via Western Union.

Dagen efter skal Price have anvendt kortet til at købe for over 1.500 kroner i en lokal Gamestop-butik og for godt en femkrone, en enkelt dollar, i en Family Dollar-butik. Price blev filmet af videoovervågnings-kameraer i begge butikker og arresteret 2. marts. Han er nu varetægtsfængslet og sigtet for bankbedrageri og elektronisk svindel. Han risikerer en maksimal straf på 30 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

I anklageskriftet hævdes det, at Price anvendte en computer i forbindelse med bedrageriet.

Det er dog ikke umiddelbart til at se i anklageskriftet, præcist hvordan Price anvendte en computer i udførelsen af de påståede forbrydelser.

Det står heller ikke klart, hvordan Price anskaffede sig de personoplysninger, der i princippet er nødvendige for at kunne udgive sig for at være Allen og få Citibank til at ændre adressen tilknyttet Allens bankkonto og fremsende et nyt kort.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere