Artikel top billede

Projekt: Her er alle overvågningskameraer i Danmark

Der findes ingen samlet opgørelse af overvågningskameraer i Danmark. Det skal et projekt ved hjælp af apps og crowdsourcing lave om på.

En ny app til smartphones skal få borgerne til at hjælpe med
at kortlægge overvågningskameraer i Danmark.

Der findes nemlig ikke nogen samlet opgørelse over de mange
kameraer i det offentlige rum, som hvert år vokser med omkring 50.000 i antal.

Det fortæller Sebastian Gjerding, der er journalist på
dagbladet Information.

"Derfor fandt vi på at udvikle den her applikation, så vi
sammen med brugerne forhåbentlig kan indsamle nok viden til at gøre os alle sammen klogere på omfanget af overvågning," siger han.

Han fortæller, at dataene fra App'en, der er udviklet sammen
med Peter Andersen, bliver en del af et tema om overvågning i avisen den næste måned, men også er en del af et afgangsprojekt.

Bruger telefonens features

Kameraspotter-app'en skal ifølge Sebastian Gjerding gøre det
muligt at vise læserne og offentligheden, hvor de mange kameraer befinder sig.

For selvom der er mange regler omkring opsætning af overvågningskameraer, er der nemlig ingen anmelderpligt for ejerne af kameraerne. Og derfor findes der ingen
samlet opgørelse af de eksisterende overvågningskameraer.

Selve funktionen af app'en er ganske simpel, fortæller han.
Man tager bare et foto af et givent overvågningskamera med app'en, som benytter smartphonens indbyggede kamera og geotagging-funktion.

"Og så indtaster man nogle yderligere oplysninger, for eksempel
om der er skiltet, eller om GPS-placeringen er præcis nok," siger Sebastian Gjerding.

Herefter uploader app'en billedet til et kort, hvor kameraet
bliver vist, forklarer han.

Vil overvågnings-modstandere selv overvåge?

Kritikerne af overvågningskameraer er i den offentlige debat
ofte indædte modstandere af overvågning, og de tager traditionelt deres privatlivsbeskyttelse meget seriøst.

Derfor medgiver Sebastian Gjerding, at det er en filosofisk udfordring for kritikerne af overvågningen, at vælge at bruge app'en til at kortlægge landets overvågningskameraer.

"Det handler om, hvorvidt man vil opgive en lille del af sin
egen privacy i det øjeblik, hvor man tager billedet, i forhold til en større sags tjeneste, som er at gøre os alle sammen klogere på overvågningssamfundets reelle omfang," siger Sebastian Gjerding.

"Det er jo op til folk selv, om de vil slå de her
geo-tagging funktioner til på deres smartphone. Jeg har det normalt også slået fra, men har det slået til, når jeg bruger denne her app'," siger Sebastian Gjerding.

Han peger på, at man faktisk ikke ved ret meget om netop
omfanget af overvågningen, fordi udviklingen er gået så hurtigt.

Paradoks i debatten

Han mener, at der er et paradoks i overvågningsdebatten.

Hver gang der kommer et nyt overvågningskamera op, råber kritikerne "big brother", mens støtterne råber "intet problem."

"Men det handler meget sjældent om substansen. Og det er den vi håber at komme tættere på med projektet," siger Sebastian Gjerding.

Om kritikerne er villige til at give afkald på deres privacy
i en større sags tjeneste, kan kun fremtiden vise.

Kameraspotter-app'en er allerede ude til Android, mens en
iPhone-udgave skulle være på vej indenfor få dage, siger Sebastian Gjerding.

Det croud-sourcede kamerakort kan løbende følges på
kameraspotter.information.dk efterhånden som placeringerne kommer ind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere