Artikel top billede

Dansk it-direktør anholdt af amerikansk terror-politi

Tidligere chef for dansk it-firma anholdt af den amerikanske sikkerhedstjeneste, Homeland Security.

En talsmand for USA's sikkerhedstjeneste Homeland Security bekræfter overfor Computerworlds søstermedie, CRN, at man i begyndelsen af denne måned tilbageholdt den tidligere salgsdirektør i den nordjyske it-broker CESS-Danmark, Dennis Nielsen.

Talsmanden oplyser desuden, at de amerikanske myndigheder i øjeblikket efterforsker en sag mod danskeren.

"Jeg kan bekræfte, at denne person er blevet arresteret. Af hensyn til den igangværende efterforskning er vi dog afskåret fra at kommentere sagen yderligere," hedder det i en mail fra Homeland Security til CRN.

Det fremgår ikke af mailen, om Dennis Nielsen fortsat er tilbageholdt i USA.

Deltaget på it-messe

Ifølge CRN's oplysninger blev Dennis Nielsen arresteret i begyndelsen af denne måned efter at have deltaget i en it-messe i Florida arrangeret af Association of Service and Computer Dealers International (ASCDI).

I forbindelse med anholdelsen blev Dennis Nielsen sigtet for overtrædelsen af en række amerikanske toldregler.

Angiveligt drejer det sig om mistanke om ulovlig eksport af en supercomputer.

Få dage før sin anholdelse i USA var Dennis Nielsen via mail blevet fyret fra sit job som salgsdirektør i CESS-Danmark.

Ifølge administrerende direktør Nikolaj Johansen var fyringen udløst af manglende salgsresultater. Han afviser, at kende noget til sagen.

"Vi ved ikke med sikkerhed, hvor han er, og jeg aner ikke, hvad der er sket med ham," siger Nikolaj Johansen, som tilføjer, at han hørte fra Dennis Nielsen den 7. eller 8. marts.

Ingen kommentarer

Bestyrelsesformand i CESS, Lars Siggaard Andersen oplyser til CRN, at firmaet blandt andet har kontaktet Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at få klarhed over den tidligere salgsdirektørs skæbne.

Hos Udenrigsministeriets Borger Service er meldingen, at man ikke kan bekræfte at en dansker har været tilbageholdt i sagen.

Hos Politiets Efterretningstjeneste lyder meldingen: "Ingen kommentarer!"

CRN har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Dennis Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere