Artikel top billede

Derfor holder solenergi til datacentre slet ikke

Både Apple og Facebook bygger store solanlæg i nærheden af deres datacentre. Men de kan slet ikke levere nok strøm til at holde serverne kørende.

Læs også:

Derfor er solenergi til mobil-opladning så svært

Apple bygger et gigantisk solkraftværk på et område på 70 hektar i nærheden af et af sine store datacentre i byen Maiden i North Carolina.

Facebook har også installeret solpaneler ved sit nye datacenter i Prineville, Oregon. Men der er måske snarere tale om et PR-stunt end et seriøst forsøg på at skaffe grøn energi.

Det mener Amazons datacenter-guru James Hamilton, der også tidligere har været datacenter-arkitekt hos Microsoft.

"Jeg kan ikke få tallene til at hænge sammen, og jeg spørger mig selv om disse store solanlæg i virkeligheden er noget, der ligger mellem en dårlig ide og ren marketing, hvor effekten på miljøet er rent optisk," skriver han i sin blog.

Det er en kendt sag, at datacentre sluger meget strøm, og det udgør en stor del af prisen for at holde et datacenter kørende. James Hamilton har regnet sig frem til, at Apples solanlæg kun er i stand til at levere fire procent af den energi, som datacenteret behøver - selvom det altså fylder et enormt areal.

Giver stort set ingen energi

Det ser endnu værre ud med Facebooks solpaneler, som skulle være i stand til at producere 100 kilowatt - men Hamilton mener at det faktiske tal snarere er 13,75 kilowatt. Det er kun 0,055 pct. af den totale energi, som datacenteret behøver.

"Det kan måske holde belysningen i datacenteret kørende, men det har næsten ingen målelig effekt på det totale energiforbrug," skriver han.

En talsmand for Facebook bekræfter da også overfor Wired, at solenergien faktisk bruges til belysningen - og ikke meget andet. Her betegner man anlægget som et eksperiment.

Hvis man skal bygge et solkraftværk som kan forsyne et helt datacenter med energi, så vil det kræve et enormt areal som er mange gange større end datacenteret, konstaterer Hamilton.

Han mener at det er bedre at investere i nye køleteknologier og energieffektive servere og storage-anlæg for at reducere strømforbruget og dermed miljøbelastningen.

Læs også:

Derfor er solenergi til mobil-opladning så svært




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere