Læs også:
Dansk fiber-branche bekymret: får massivt baghjul
Nye tal: hver fiberforbindelse koster 46.000 kroner
Selv om energiselskaberne bag fiberudbyderen Waoo har postet
mere end ni milliarder kroner i udrulningen af fiber, har danskerne endnu ikke for alvor bidt på krogen.
Det er prisen, den er gal med, kommenterer flere af Computerworlds læsere, som bedyrer, at de meget gerne vil have fiber - vel at mærke til en pris, der er til at betale.
Computerworld har derfor spurgt fiberbranchens talerør,
Dansk Energi, hvordan de ser problemet med skyhøje fiberpriser løst.
Staten bør træde ind, lyder svaret.
"Vi foreslår, at man laver en fradragsordning på bredbåndsforbindelser."
"Fra et fremtidsorienteret vækstperspektiv vil det være langt mere rentabelt, end at give fradrag på vinduespudsning, havearbejde og au pairs, som man tidligere har gjort via bolig-job-ordningen i dag" lyder det fra chefkonsulent
hos Dansk Energi, Thomas Woldiderich.
Han mener, at fradrag på bredbånd bør indrettes efter samme
model, der allerede findes i Sverige.
"I Sverige bliver fradraget givet på det manuelle
gravearbejde på ens egen grund," siger han og afviser, at en sådan fradragsordning vil kunne give fiberselskaberne en uhensigtsmæssig konkurrencefordel over for konkurrerende bredbåndsteknologier, såsom bredbånd over kobber.
"Det har jeg svært ved at se. Man kan jo også vælge at få
gravet kobber ned. Hvis der er nogen, der vælger det, skal de da have lov til det. Måske ville ordningen også give TDC incitament til at lægge fiberkabler ud."
Til samfundets bedste
Woldiderich bedyrer, at forslaget drejer sig om, hvad der er
til samfundets bedste.
"Staten har en vision om 100 megabit bredbånd til alle. Det
er et spørgsmål, om man vil være en digital vindernation eller ej," siger han og afviser samtidig, at forslagets primære formål, set med elselskabernes øjne, er at hjælpe dem med at hive milliardsatsningen på fiberudrulning hjem.
For indtil videre har elselskabernes mere end ni milliarder
kroner store investering i fiber endnu ikke kastet voldsomt mange kunder af sig.
"Er der ikke noget kommercielt grundlag at rulle fiber ud på,
så er det markedet, der svigter. Og så er det et samfundsmæssigt problem."
"For vores medlemmers vedkommende skal der være en forretning, der hænger sammen. På et eller andet tidspunkt skal pengene nok blive tjent ind igen, men vores medlemmer lægger selvfølgelig vægt på, at det er forretningsmæssigt rentabelt," siger Woldiderich.
Han tilføjer dog fortrøstningsfuldt, at fiber sammen med mobilt bredbånd er de to hurtigst voksende teknologier på det danske marked.
"Og så skal man huske, at investeringerne i forhold til at
opgradere infrastrukturen, som bliver foretaget af kommercielle virksomheder, er væsentlig mindre end de samfundsmæssige gevinster, man kan høste," slutter Woldiderich.