Artikel top billede

Er homoseksuel succes-app opskriften på det næste Facebook?

Hvis du vil slå Facebook af pinden, skal du hente inspiration blandt homoseksuelle.

At påstå at gps-tjenester er fremtiden kan lyde som en gammel slidt sang.

Men lokationsbaserede tjenester var trods alt en af de megatrends, man kunne observere på den netop afsluttede SXSW-messe i Texas, der plejer at udstikke brugbare pejlemærker for fremtidens trends.

Men det handler om at bruge gps-oplysninger intelligent.

Fremtidsforskeren Amber Case argumenterede i sin tale på messen for, at det handler om at fjerne det synlige lag. Altså alt det besværlige ved apps og tjenester, der bruger gps. Hun henviste for eksempel til forsøg, hvor personer er blevet udstyret med et kompas-device i bæltet, så de altid har en fornemmelse af retninger. En lille vibration i bæltet fortæller for eksempel, at personen kigger mod nord. Det gav lynhurtigt personerne en form for 6. sans.

På samme måde har Amber Case også selv grundlagt firmaet Geoloqi, der er et gps-baseret framework, hvor man kan koble sin placering sammen med pushbeskeder. Det er stadig småt med eksempler, men for eksempel kan man få pushbeskeder, når man går forbi ting i virkeligheden, som har en Wikipedia-side.
Det kan virke som en simpel funktion, men pointen er, at hvis vi kan bevæge os væk fra brugerflader, som man ser det brugt på Foursquare, hvor der skal en aktiv handling til at bruge gps-oplysninger og henimod en mere intuitiv interaktion, så begynder der at ske interessante ting.

En global homo-succes

Bøsse-app'en Grindr er en anden succesfuld gps-tjeneste.

Derfor var Grindr-direktør Joel Simkhai i sidste uge også inviteret til SXSW-messen for at dele erfaringer, fordi Grindrs succes og erfaringer kan være pejlemærket for andre kommende sociale tjenester, der skal opnå samme succes som for eksempel Twitter og Facebook.

Grindr giver et overblik over, hvem der ellers er tilstede og kan derfor fungere som Kirsten Giftekniv - eller blot give adgang til et engangsknald.

Grindr startede i 2009 og har ved seneste optælling nærmest brugere i samtlige lande i verden; 192 lande helt præcist. I november nåede Grindr op på tre millioner brugere. Og cirka en million af dem logger ind hver dag.

"Homoerne fatter det bare. Vi er et opfindsomt folk. Vi ser et problem, og så tager vi den teknologi, der er til rådighed og bruger den kontruktivt. Problemet i denne sammenhæng er, at man ikke altid kan se, hvad det er for nogle mennesker, der er i rummet sammen med dig. Det kan man bruge geo-lokation til. Så Grindr er blevet en slags gay-radar. Vi kalder det en gaydar," siger Joel Simkhai, stifter af Grindr.

"I fremtiden kommer vi i højere grad til at samle os omkring nicher og interessefællesskaber. Men vi har brug for redskaber til at finde sammen udnytte vores nicher," sagde Joel Simkhai.

Han erkender, at Foursquare sidder på den største del af markedet, men at andre sagtens kan vriste markedsandele fra dem. Nogle af kodeordene er at skabe unikt indhold og få sine brugere til at vende tilbage hyppigt.

Her er versionen til resten af verden

Stifterne af Grindr forsøger selv at ride videre på succesen med Blendr.com. Andre er lige i hælene på dem med Glancee, Sonar, BanjoHighlight (læs et længere interview med Highlight) og danske JuMee.
Men mange af tjenesterne er blot en kopi af Grindr henvendt heteroseksuelle.

Og det er tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre at overføre succesen fra bøsse-radar til hetero-dating?

"Homoseksulle mænd kan lide andre homoseksuelle mænd...det vil sige, at Grindr handler om at ramme to parter, der tilhører den samme gruppe. En divers gruppe men trods alt én gruppe. Hvis man skal lave en succesfuld dating app til heteroer, så skal man tiltræke lige mange mænd og kvinder inden for en given omkreds. Det tror jeg er svært. Det er ikke nødvendigvis nemt at gøre en homo tilfreds, men nogen gange er det nok for os, hvis der er en fyr i nærheden. Jeg tror, kvinder er lidt mere kræsne," skriver Tim Bratcher på videnportalen Quora.

Så der er stadig plads til idérige typer, der vil have en plads af fremtidens gps-baserede marked...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere