Artikel top billede

Det offentlige Danmark går open source-amok

Stat, regioner og kommuner bruger open source-software som aldrig før.

Læs også:

Så mange danske myndigheder mangler it-strategi

Antallet af danske myndigheder med open source-kontorpakker på serverne er steget ganske markant de seneste fire år, skriver Avisen.dk  

Hvor det i 2008 kun var otte procent af de offentlige myndigheder, der brugte open source-software på medarbejdernes computere i form af eksempelvis kontorpakker og browsere, er den mængde steget til 46 procent i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er noget af et gennembrud for open source-software i den offentlige sektor, da antallet af offentligt ansatte med open source-software på computerne i 2007 lå på én procent.

Også åben kode på serverne

I alt har 67 procent af de offentlige myndigheder programmer med åben kildekode på deres egne servere.

Især staten og større kommuner med mere end 40.000 indbyggere er flittige brugere af open source-software.

Det gør sig også gældende på serverne, hvor 81 procent af de store kommuner har open source-software liggende. Sammenlignet med 2008 lå det tal nede på 35 procent.

Her er det især open source-styresystemer, -infrastrukturkomponenter, -fagsystemer og -CMS-systemer, som de offentlige myndigheder er begyndt at bruge i stort omfang.

Udvikler med åben kode

Helt overordnet brugte 40 procent af landets offentlige myndigheder open source i 2007, mens det tal er vokset til 70 procent i 2011.

På udviklingssiden er der også kommet mere fokus på brugen af open source-software. Således benyttede 49 procent af statslige myndigheder software med åben kildekode i deres udviklingsprojekter, og 11 procent af de statslige myndigheder frigiver egenudviklet software som open source.

Alt er dog ikke lutter fryd og gammen, da 77 procent af det offentlige Danmark angiver manglende integration til fagsystemer som en barriere for at benytte open source-software.

Usikkerhed om produkternes modenhed (75 procent), manglende gevinster (64 procent) og mangel på leverandør og support (62 procent) er andre showstoppere for at benyttere open source-software i endnu højere grad.

Læs også:

Så mange danske myndigheder mangler it-strategi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere