Artikel top billede

Ekstrem onlinedating: Når it finder kærligheden

Turde du gå på date med denne kvinde?

Amy Webb var i begyndelsen af 30'erne. De fleste af hendes venner var blevet gift. Og næsten 50 procent af dem skilt igen. Men Amors pile ramte aldrig hende.

Derfor kastede hun sig ud i onlinedating. Men hun lod ikke tilfældighederne råde. Hun brugte onlinedating på en måde, der ville gøre matematikere og søgemaskine-optimeringsfolk stolte - men som sikkert ville skræmme den typiske kurtisør langt væk.

Piercet penis til forret

Vi vender tilbage til hendes maniske metoder senere.

I første omgang brugte hun nemlig de amerikanske pendanter til Dating.dk på helt normal facon og gik på date med de emner, der bød sig til, og som lød interesante

Men uanset hvor tiltalende, emnerne præsenterede sig i profilteksten, så havnede hun altid på date med folk, der var 20 procent lavere eller 20 procent tykkere end den lovede varebetegnelse. Eller som tændte joints på første date eller stolt fortalte om deres intimpiercing inden forretten var serveret.

"Jeg var klar til at give op, men min familie sagde hele tiden: Du er bare for kræsen. Kærlighed kommer, når man mindst forventer den," forklarer Amy Webb.

"Men det er jo egentlig noget vrøvl. Altså at man bare skal blive ved med gå på date, indtil magien pludselig opstår. Hvis du spørger en iværksætter, så vil han sige, at det er historiens dårligste forretningsplan," fortalte Amy Web på sit oplæg ved den aktuelle teknologi-messe SXSW i Austin, hvor ComON var til stede.

Fru Frankenstein

Så der var brug for en plan.

Den kom til verden en nat i et køkken fyldt kæderygning, rødvin og whiteboards fyldt med kladder og regnestykker.

Her begyndte hun at lave et system, der skulle tydeliggøre usete fakta i hendes forfejlede dates.

Et slags pointsystem med en håndfuld kategorier. Hun noterede hver gang for eksempel, hvor mange gange fyren gav high fives, tjekkede sin mobil eller kom med upassende seksuelle kommentarer på første date. Faktisk var hun så ihærdig med registreringen, at hun insisterede på at mødes på barer med wifi, så hun med det samme kunne nedskrive registreringerne og maile dem til sig selv.

En af hendes opdagelser var, at fyre, der giver mange high fives, har en tendens til at have et dårligt sprog, og sprog er et felt, som hun sætter højt hos mænd.

Men der var stadig ikke nogen kæreste.

"Min familie blev ved med at sige, at jeg var for kritisk. Men min dataindsamling fik mig omvendt til at indse, at jeg jo slet ikke havde været kritisk nok," forklarer Amy Webb.

Derfor lavede hun sit helt eget pointsystem med næste 100 forskellige kriterier. Hvoraf hendes øverste 10 prioriteter som jødisk afstamning, lovende kariere og korrekt sprog gav flest point.

Når hun analyserede en persons profiltekst ville pointsystemet placere ham i en af tre kasser. Han kunne enten forvente en mail, et telefonopkald eller en date.

Nu havde hun fået et matematisk redskab til at filtrere de "dårlige" match fra. Nu var tiden kommet til at lure konkurrenterne af.

Derfor lavede hun 10 falske mandlige profiler med de styrker og evner, som hun selv ledte efter i en mand. På den måde kunne hun se, hvilke kvinder der henvendte sig og hvilke typer hun var i konkurrence med.

I det forløb lærte hun, at hun skulle droppe sarkasme i sine beskrivelser, og at man ikke skal være specifik i forhold til arbejde. Hun havde selv for vane at kopiere sit arbejds-cv ind på datingsiderne.

Hun har skabt mig

Databehandlingen gav efter et stykke tid pote, og Amy Webb er i dag gift og har en datter med Brian.

Hun erkender, at hele projektet nok gik over gevind, og at hendes familie havde ret i, at hun nærmest opførte sig som en vanvittig videnskabsmand, men hendes mand tog det stille og roligt.

"Da hun første gang fortalte mig om det, tænkte jeg faktisk, at det var ret smart. Jeg havde jo selv haft en masse forfejlede dates. Men når jeg i dag sætter mig ned og læser skemaerne i gennem, så er det da lidt skræmmende at konstatere, at jeg passer så godt i mange af dem," fortæller husbonden.

"Det kan næsten føles som om, at hun har skabt mig".

Amy Webb udgiver hele sit ekstreme dating-eventyr som bog. Den udkommer valentinsdag næste år. Se mere på hendes Twitter-konto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere