10 finter du skal lære i den nye Windows 8

Du kender sikkert en masse genvejstaster i Windows 7, men den nye version er markant anderledes. Derfor skal du på skolebænken. Vi svinger spanskrøret og slår et slag for de bedste genvejstaster i Windows 8.

Genvejstaster er intet mindre end geniale, hvis der skal spares tid foran computeren.

I stedet for at lade den slatne muse-arm klamre sig til den lille gnaver på skrivebordet kan du holde fingrene på tastaturet og hurtigere få noget fra hånden.

Du kender sikkert en masse genveje i Windows 7 og tidligere versioner af Microsofts styresystem.

Men med den nye Windows 8 - der i øjeblikket er ude i en Consumer Preview-udgave - kan du godt forberede dig på at lære en masse nyt.

Det skyldes især den nye Metro-brugergrænseflade, som er en dominerende del af det nye styresystem.

Den er bygget op om fliser, og der er ingen tvivl om, at det især vil komme tablet-pc'er med Windows 8 til gavn.

Det er lidt mere bøvlet at skulle navigere rundt med mus end med fingrene, og du kan derfor spare tid og kræfter ved at lære en række nye genveje.

Microsoft er formentlig klar over, at det kræver noget tilvænning, og har derfor produceret en gigantisk tabel med massevis af genvejsfinter, som du kan se her.

Vi har samlet 10 af de bedste her:

Windows-tast + C

Åbner indstillingsmenuen i højre side. Det er her, du blandt andet kan slukke computeren, logge på et netværk og betjene andre vigtige funktioner. Microsoft kalder menuen Charms i sin engelske version.

Windows-tast + komma

Smugkig på skrivebordet. Med denne tastekombination kan du lynhurtig kigge på det gode, gamle skrivebord. Når du slipper Windows-tasten, hopper du tilbage til Metro-brugergrænsefladen.

Windows-tast + D

Hop helt ud på skrivebordet. Metro-brugergrænsefladen kan virke forvirrende, men du kan nemt komme ud på skrivebordet og arbejde videre der.

Windows-tast + F

Søg efter filer. Det kan være svært at finde rundt i Windows 8. Med denne finte dukker en søgemenu frem, og du kan skrive, hvilke filer du søger efter.

Windows-tast + Q

Søg efter programmer. Hvis du ikke kan huske, hvor du har smidt et program, får du hjælp med denne finte. Den åbner en søgebjælke, hvor du kan taste løs efter det program, du mangler.

Windows-tast + E

Åben stifinder. Du ryger hen til "Denne computer" på det gamle skrivebord og kan grave dig ned i dine mapper på eksempelvis C-drevet.

Windows-tast + TAB

Bladre gennem åbne apps. Overblikket kan være svært at få med Windows 8. Men denne finte lader dig bladre gennem de åbne apps i Metro-brugergrænsefladen.

Windows-tast + L

Lås computeren. Undgå at snushaner roder rundt i din nye Windows 8, hvis du går fra computeren et øjeblik. Finten kan også bruge til at skifte bruger, hvis der er flere, som deles om samme maskine.

Mellemrumstast

Lader dig fjerne og kontrollere fliser (og dermed apps) i Metro-visning. Med mellemrumstasten kan du hurtigt fjerne apps fra din oversigt. Du kan også vælge at minimere dem eller helt fjerne dem.

Windows-tast + F1

Få hjælp. Denne tastekombination åbner "Windows Help and Support", og du har mulighed for at få hjælp til at lære Windows 8 bedre at kende, ikke mindst når det gælder netværk, sikkerhed og privatliv.

Du kan også bruge mange af de genveje, som du allerede kender til Windows 7 i dag. Hvis du trænger til en genopfriskning af dem, så kan det anbefales at kigge nærmere på de her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere