Patentkontor gransker web-patent

Det amerikanske patentkontor vil kigge et patent på visse indholdsformer på internet efter i sømmene. Patentet har ført til en milliard-dom mod Microsoft og kan være med til at gøre massevis af websider ugyldige,

Det amerikanske patent-kontor vil gennemgå et omstridt patent, som kan gøre websider, der indeholder plug-ins, ubrugelige, skriver nyhedstjenesten Zdnet.

11. august blev Microsoft dømt for at have brudt patentet, som beskriver, hvordan interaktivt indhold kan lægges på hjemmesider. Microsoft fik en bøde på 3,4 milliarder kroner.

Skal beskytte universitet

Patentet tilhører Eolas Technologies, som er et selskab ejet af University of California og forskere fra universitetet, hvis formål er at beskytte en række patenter for universitetet.

Patent-sagen truer ikke kun Microsoft. Ifølge Eolas direktør påpegede adskillige ekspert-vidner under retssagen, at de HTML-mærker, som indlejrer multimedie-indhold i websider, også er omfattet af patentet.

Derfor har World Wide Web-konsortiet nedsat en arbejdsgruppe, som har set nærmere på patentet.

Arbejdsgruppen bad i sidste måned det amerikanske patent-kontor om at genoverveje patentets status.

Et patent kan ifølge amerikanske regler gøres ugyldigt, hvis en lignende opfindelse er skabt og beskrevet tidligere.

Konsortiet mener, at et tidligt udkast af HTML-specifikationen, skrevet af konsortiets direktør, Tim Berners-Lee og en medarbejder i konsortiet Dave Raggett, på denne måde kan gøre Eolas patent ugyldigt.

Ifølge Zdnet har patentkontorets direktør officielt sat kontorets patent-undersøger på sagen.

Denne artikel stammer fra PC World Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere